Mageløs Meursault!
Landsbyen Meursault ligger i hjertet af Côte de Beaune. Sammen med landsbyerne Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet repræsenterer Meursault det ypperste inden for Chardonnay-hvidvine. Vinmarkerne strækker sig over de lette bjergskråninger, og det gør det muligt for vinstokkene at drage fordel af den bedste eksponering fra solen. Jorden i Meursault er primært sammensat af mergel og kalksten. Det giver en helt unik mineralitet til vinene, samt et udtryk som ikke findes andre steder i verden.
Vinens karakter:
Flot gylden farve. Duften er kraftig og intens med antydninger af modne druer, honning og fadnoter. Hertil kommer der en let aroma af nedfaldne efterårsblade. Smagen er moden og fyldig. Der er god frugt i vinen, som suppleres virkelig lækkert af ristede mandelnoter fra fadet. En saftig og munddrivende syre giver vinen struktur og livlighed.
Hvad er vinen velegnet til?
Denne Meursault egner sig perfekt som aperitif serveret med kanapeer. Og så vil den også være formidabel til skaldyr og fiskeretter, gerne fra grillen. Vinen har så meget dybde, at den også kan klare en kraftig sauce der serveres til fisken.
Serveringstemperatur cirka 14 grader. Kan gemmes i op til 10 år fra høståret.
Sådan er vinen fremstillet:
100% Chardonnay. Druerne håndsorteres og presses let inden mosten får lov at gære langsomt på træfade med jævnlige omrøringer. Vinen lagrer i alt cirka 18 måneder på egetræstønder, inden den tappes på flaske.
Om producenten:
Maison Morin Père & Fils blev grundlagt af Claude Morin i 1822. Vinhuset har hjemme i Nuits-Saint-Georges-regionen i Bourgogne. I dag er Morin vidt berømt - både for deres vine og deres Marc de Bourgogne. Selve kælderen på vingården er fra det 18. århundrede, og den er i sig selv en meget populær seværdighed for vinturister.