Likør på kanelkager og havremælk!
En gang i mellem falder man over et produkt, som simpelthen er uimodståeligt. Da vi første gang smagte Godets cognaclikør, Crème de la Crème, faldt vi pladask for dens indbydende og innovative karakter!
Baseret på cognac, fedes denne likør op med havremælk og kanelsmåkager. Modsat andre likører, er dette eksemplar altså også vegansk og glutenfrit!
Likørens karakter:
Denne silkebløde og runde likør kæler for ganen med sine overdådige noter af kanel og Digestive-kiks. Disse smage intensiveres af cognacen, som skaber en dyb, elegant og forfinet harmoni.
Hvad er likøren velegnet til?
Nyd den direkte fra køleskabet eller over is. Drikkes enten som aperitif, eller som digestive efter et måltid. Kan også parres med en række desserter.
Sådan er likøren fremstillet:
Crème de la Crème er baseret på fornem cognac fra den anerkendte Godet-producent, som blandes med havremælk og kanelsmåkager. Dette gør den til et glutenfrit og vegansk alternativ til den højtelskede cremelikørstil.
Om producenten:
Cognac-huset Godet har en lang og nobel historie: traditionen med stor ekspertise og sansen for innovation begyndte allerede i slutningen af 1600-tallet. Bonaventure Godet var købmand og en del af det hollandske dynasti, og ham og hans medrejsende købmænd grundlagde en forretning i Frankrig.
Gennem generationerne og til stadighed har Godet specialiseret sig i at perfektionere kunsten, at producere Cognac af højeste kvalitet.