Frederiksdals signaturvin med den fulde smag af den lollandske jord, sol, varme og kulde.
‘Rancio’ betyder ‘harsk’ på spansk og hentyder til fremstillingensmetoden. Efter gæring omhældes vinen på små 25 liters glasballoner og sættes udenfor i solen et års tid – en metode, man har brugt på Maderia, Porto og i Banyules og Maury igennem århundreder.
Solen, regnen, kulden og varmen tilfører en helt særlig smagsprofil med noter af orangeskal, figner og nødder. Herefter lagres den yderligere et år i gamle 450 liters Cognac-fade, der afrunder paletten med noter af karamel.
ANVENDELSE: Rancio er skabt til chokolade, nødder, figner og svesker, blåskimmeloste eller andre fyldige oste, steg eller terrin af foie gras eller alm. fuglelever, gerne med let sødligt tilbehør. Den kan også matche tunge vildtretter af hare eller dyr. Nyd den også helt alene og oplev vinens mange nuancer. Rancio er en stor oplevelse i sig selv. Hvis den får lov at ligge, vil den udvikle sig smukt de næste mange, mange år.
VINIFIKATION:
Efter gæring på ståltanke omhældes vinen på små 25 liters glasballoner og sættes udenfor i solen i cirka to år på vores egen Rancio-plads. – en metode, man har brugt på Madeira, Porto og i Banyuls og Maury i århundrede.
Herefter lagrer vinen videre indenfor i vineriet i gamle Cognac-fade efter Solera-princippet. Solera-systemet til Rancioen består af omkring 50 fade.
Den yngste vin tager hurtigt afsmag af den ældre vin, hvilket betyder at vores Rancio udvikler sig til en endnu dybere og mere kompleks vin.
ANMELDELSER:
BRONZE MEDALJE CHINA WINE & SPIRITS AWARD 2018
5 stjerner i Berlingske Tidende
Om Frederiksdal:
Da Harald Krabbe arvede godset Frederiksdal på Lolland, gik der ikke længe før han besluttede sig for at rive kirsebærtræerne op og plante korn i stedet. Heldigvis ombestemte han sig efter et møde med kokken Jan Friis-Mikkelsen og journalisten Morten Brink Iwersen, og i dag er Frederiksdal Kirsebærvin en essentiel del af det danske vinlandskab.
Lollands milde, kystnære klima giver de perfekte betingelser for kirsebærtræerne hos Frederiksdal. Alle bærrene er sure kirsebær, som er en anden sort, der ikke indeholder så meget vand som de søde spisekirsebær vi fortærer i rå mængder om sommeren. Surkirsebær, eller Stevnsbær, er kendt som ”Nordens druer”, og hos Frederiksdal dyrkes en række sub-kloner med forskellige egenskaber, og man er desuden opmærksom på de forskellige markers terroir – præcis som var det en vingård i Bourgogne.
Frederiksdal producerer en række vidt forskellige vine, men fælles for dem alle er, at de er langt fra den Cherry Herring, de fleste tænker på, når de hører ordet ”kirsebærvin”. Det er netop vin, og ikke likør. Nogle af vinene lagres på egetræsfade der før har indeholdt portvin, Grand Marnier eller sherry, andre på glasballoner eller ståltanke. Det kommer naturligvis an på, hvad den pågældende vin har bedst af.