Ren dessertmagi på flaske
Hvis du nogensinde har drømt om at drikke flydende rosiner med et skud espresso og et strejf af mørk chokolade – så drømmer du faktisk om Pedro Ximénez. PX, som den kaldes blandt venner, er lavet på senthøstede, soltørrede druer, hvor sukkeret er så koncentreret, at man næsten skal bruge ske. Det lyder voldsomt, men her kommer magien: den har også syre nok til at holde det hele balanceret og lækkert. Det er dessertvinspower for alle pengene!
Vinens karakter:
Mørk mahogni med en nærmest olieret tekstur. Duften eksploderer i tørrede frugter, figner, dadler, kaffe, karamel, lakrids og mørk chokolade. Smagen er sød med en syre, der holder styr på festen, og eftersmagen hænger længe med noter af rosiner og kaffe.
Hvad er vinen velegnet til?
Pedro Ximénez Duquesa er dessertens bedste ven – især når der er chokolade på spil. Prøv den også med vaniljeis, blåskimmelost eller blot alene som afslutning på et godt måltid. Server den let afkølet i et hvidvinsglas mellem 12 og 14 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Pedro Ximénez-druer tørres i solen på måtter, indtil de nærmest er rosiner. Derefter presses de og gæres til en sød vin med høj viskositet og dybde. Lagret på fad udvikler den komplekse noter af kaffe, karamel og tørret frugt. Resultatet er en vin med power, varme og et strejf af luksus.
Om producenten:
Firmaet Sánchez Romate har produceret Sherry (og Sherryeddike) her siden slutningen af 1800-tallet. Huset har en lang tradition for kvalitetsprodukter, i 1909 blev de f.eks. udnævnt til officiel leverandør til House of Lords i England og i 1917 blev de udnævnt til officiel leverandør til Vatikanet i Rom.