Beaujolaisen der overrasker.
Uden for Villie Morgon ligger en gammel eks-vulkansk kegle “Côte du Py”. Jaques Dépagneux er en blandt meget få producenter, som har marker på Côte du Py. Vinene her er meget eftertragtede og besidder en særlig dybde med flere lag i smagen. Dette er en rigtig feinschmecker vin.
Cuvée Mathildes karakter:
Lækker vin med noter af brombær, solbær, hindbær og kirsebær. Der er godt med friske tanniner i vinen og der er absolut gemmepotentiale i den.
Hvad er vinen velegnet til?
Vinen smager fantastisk i selskab med vildt, rødt kød og fjerkræ. Også rigtig god til en krydret lasagne.
Vinstyrke2.dk - 5 STJERNER:
"I vinene fra Morgon viser Gamay-druen sig fra sin mere maskuline side. Det mærkes også i denne version fra Dépagneux. Jordet i duften og domineret af mørke skovbær og finthakkede krydderurter. Suger godt i mundtøjet med smagsnoter af bitter kakao, blåbær, solbær og boysenbær. En gennemgående mælkesyre tager smagen i en syrlig retning og understreger, at dette så absolut er en madkrævende vin. Prøv med kalv, fjerkræ eller gris. Også egnet til modne, faste oste. Ret holdbar vin, som kun vil have godt af et par år i horisontal hvilestilling."
Om producenten:
Vingården ligger 1500 meter over havets overflade, på toppen af den sagnomspundne bakketop, La Madone. Stedet har været i familiens eje siden 1865 og filosofien er klar: Kompromisløs fokus på kvalitet med lavt høstudbytte, manuel høst og meget grundig sortering, hvor kun de bedste druer benyttes til vinfremstilling.