Fornem Chablis fra Premier Cru-marken Montmain
Denis Race er en af de store producenter på Montmain-marken, som ligger på den venstre bred af floden Serein. Med en mark, som er på Premier Cru-niveau, så sikres man her det topklassiske udtryk, hvor mineralitet og naturligt modnet frugt forenes til perfektion.
Vinen er desuden fra gamle vinstokke, som giver endnu mere koncentration og kompleksitet. Det bliver ikke bedre end det her!
Vinens karakter:
Den særlige egenskab ved denne vin er dens ekstreme friskhed og mineralske karakter, som byder på en meget lang eftersmag.
Glæd dig til sprøde noter af citron, grønne pærer og røget flint. Chablis er en af de mest elegante vintyper i verden, hvor man finder den mest imponerende stålsatte og harmoniske balance mellem frugt og mineralitet.
Hvad er vinen velegnet til?
Godt match til pandestegt foie gras eller fin fisk og skaldyr.
Serveringstemperatur cirka 8-10 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Denne klare og superpræcise Chablis er lavet af et udvalg af producentens ældste parceller på Montmain, som har et meget begrænset udbytte, hvilket resulterer i høj koncentration og kompleksitet.
Om producenten:
Domaine Denis Race er en fire generationers ejendom, der ligger i hjertet af byen Chablis. Vingården ejer 18 hektar vinmarker med vinstokke der er mellem 2 og 65 år gamle. Hos Denis Race laver man alle fire niveauer af Chablis – nemlig Petit Chablis, Chablis, Chablis Premier Cru og Chablis Grand Cru.
Chardonnay-druerne dyrkes på skråninger med meget ler- og kalkstensholdig undergrund. Dét i kombination med megen solskin gør det muligt at frembringe den helt unikke karakter i Denis Races Chablis-vine.
2 af de 3 døtre til Laurence og Denis bor og arbejder på vingården. Claire arbejder i vinmarken, mens Marine er ansvarlig for administrative opgaver.
Om Chablis:
Chablis ligger ved den nordlige grænse i Bourgogne, halvvejs mellem Paris og Dijon (ca. 150 km fra hver) og mere præcist halvvejs mellem Tonnerre og Auxerre (20 km fra hver).
Chablis-vingårdene er et symbol på Yonne-området og dækker 4.200 hektar land i dag. Samtidig spreder vindistriktet sig på 20 byområder på begge sider af Serein-floden. Chablis-vin rangeres efter fire betegnelser: Chablis Grand Cru, Chablis Premier Cru, Chablis og Petit Chablis.
Chardonnay er den eneste tilladte druesort i Chablis-appellationen.