Syditaliensk kraft med karakter
Hvis du ikke kender Nero di Troia endnu, så er det på tide! Det er en drue med masser af personlighed og kant – typisk for den sydlige del af Italien, hvor solen bager og jorden er rig på kalk og ler. Her trives de mørke druer, og Nero di Troia er ingen undtagelse. Navnet lyder måske som noget fra et middelalderdrama, men navnet stammer ikke fra Troja som i den græske mytologi – men derimod landsbyen Troia i Apulien. Den er kendt for sine intense farver, sin struktur og et aromatisk udtryk, der ligger tæt op ad både Syrah og Nebbiolo – men med sit helt eget præg.
Vinens karakter:
Farven er mørk rubinrød med et strejf af både lilla og orange, og næsen er pakket med violer og mørke bær. Smagen er fyldig og krydret, men balanceret og blød i afslutningen – ikke én af de der tunge sager, der slår én ud, men en vin med både muskler og finesse. Frugten er i front, men der er også godt med struktur og lidt mildt fadpræg.
Hvad er vinen velegnet til?
Perfekt til alt fra rødt kød og vildt til smagfulde pastaretter og modne oste. Det er en vin, der kræver lidt modspil på tallerkenen – så hiv gerne noget frem med lidt fedme, kraft og krydderi.
Serveringstemperatur: 18–20 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Druerne høstes i oktober og får en god, lang maceration på 10–12 dage, så farve og aromaer trækkes helt ud. Der arbejdes med temperaturkontrolleret gæring og hyppige ompumpninger for maksimal ekstraktion. Vinen lagres kortvarigt på træfade for at runde smagen af, inden den tappes på flaske.
Om producenten:
Det er med stolthed vi kan præsentere vores syditalienske leverandør - Conte di Campiano. Vingården ligger i Manduria og vinene byder på alt det gode fra netop disse kanter: Masser af frugt, varme, fedme og koncentration.
Campiano lægger stor vægt på, at deres vine skal være imødekommende og fløjlsbløde, og samtidig være velegnede både til mad og uden mad. Med disse vine er du således altid garanteret en yderst behagelig oplevelse.