Friske og elegante Chardonnay-bobler!
Mousserende vin skal ikke kun reserveres til højtideligheder. Dagligdagen bør nemlig også betragtes som en festlig begivenhed, hvor knaldet fra proppen og skummende bobler, der hældes i champagneglassene kan peppe hverdagslivet op.
De mousserende vine matcher desuden rigtig godt til en lang række madretter – men du behøver ikke at vælge champagne hver gang. Stol også på de billiigere alternativer, som denne Premium Chardonnay fra Bourgogne! Her er der friskhed for alle pengene!
Vinens karakter:
Denne Chevalier Chardonnay har en gyldengul farve med fine bobler og en delikat mousse. Duften er blomstret og udtryksfuld med noter af hasselnød og mandel. I smagen er den klar, let og frisk, hvor du vil opleve en smagsudvikling, der bevæger sig hen imod honningagtige toner og en subtil afslutning med smag af egetræ.
Hvad er vinen velegnet til?
Ideel som aperitif eller gennem hele måltidet. Denne Chardonnay passer perfekt til skaldyr, foie gras eller stegte kammuslinger, samt desserter som æbletærte.
Serveringstemperatur: 6-8 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er fremstillet på 100% Chardonnay, som er naturligt gæret i temperaturkontrollerede kar ved lav temperatur. Den lagres i minimum 3 måneder med daglig omrøring af bærmen, som giver større dybde og kompleksitet. En del af basevinene er desuden lagret på træfade.
Om producenten:
Eugéne Chevalier etablerede sit firma i Charnay nær Mâcon i 1920. Da Cremant de Bourgogne blev en appellation i 1975, efter 30 års hårdt arbejde, kastede Chevalier sig helhjertet over arbejdet og lykkedes hurtigt med at skabe en af Bourgognes fineste og mest aromatiske cremanter, som bærer tydeligt præg af det sydlige Bourgogne.
Ligeledes fremstiller man spændende mousserende vine, som viser, hvad ekstra lagring kan bibringe vinen i modenhed og aroma.