Elegant Merlot med Saint-Émilions charme
Saint-Émilion er blandt de mest berømte vinområder i Bordeaux – og ikke uden grund. Her dominerer Merlot-druen, som på de rette jorde giver vine med både fylde, finesse og lagringspotentiale.
Château Piganeau er et klassisk eksempel på, hvad området kan. Her får du en Saint-Émilion Grand Cru lavet på 100 % Merlot fra 30-40 år gamle vinstokke. En rødvin med masser af moden frugt, fine krydderier og silkebløde tanniner, men stadig med struktur og rygrad.
Vinen kommer fra den familieejede producent Vignobles Brunot, der har lavet vin i Saint-Émilion siden 1922.
Denne udgave leveres med seks flasker i Château Piganeaus originale trækasse. Perfekt til vinkælderen, en større middag eller som en flot gave til Bordeaux-elskeren.
Vinens karakter:
Farven er flot rubinrød, og duften byder på modne brombær, vanilje, et strejf af menthol og elegante fadnoter.
Smagen er fyldig og frugtig med jordbær og kirsebær, der spiller flot sammen med de fine krydderier. Tanninerne er fløjlsbløde, men vinen har stadig en god struktur, der giver en lang og behagelig eftersmag.
Det er klassisk Saint-Émilion med både fylde, elegance og masser af karakter.
Hvad er vinen velegnet til?
Château Piganeau er en rigtig god madvin, der passer til alt fra and og oksekød til kalv, svinekød og modne oste.
Prøv den også til klassiske franske retter som confit de canard eller boeuf bourguignon. Vinens modne frugt og bløde tanniner gør den samtidig oplagt til charcuteri og andre gode sager.
Serveringstemperatur: 16-18 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er lavet på 100 % Merlot fra 30-40 år gamle vinstokke.
Druerne høstes med moderne maskiner med indbygget sortering, så kun de bedste druer kommer med videre. Herefter gennemgår vinen en uges alkoholisk gæring efterfulgt af to ugers maceration, hvor farve, smag og tanniner trækkes ud af drueskallerne.
Efter den malolaktiske gæring lagres halvdelen af vinen i 12 måneder på franske egetræsfade, hvoraf 33 % er nye. Den anden halvdel lagres med egetræsstave, hvilket er med til at give vinen dens bløde struktur og fine fadpræg.
Om producenten:
Vignobles Brunot er en familieejet producent, der har haft base i Saint-Émilion siden 1922.
Det hele begyndte med Jean-Baptiste Brunot, som gik fra at være vinhandler til selv at blive vinbonde, da han købte familiens første ejendom i Saint-Émilion.
I dag drives vingårdene af fjerde generation, Vincent Brunot, der både er uddannet ønolog og landbrugsingeniør.
Familien råder over fire ejendomme i Bordeaux: Château Piganeau i Saint-Émilion, Château Tour de Grenet i Lussac-Saint-Émilion, Château Maledan i Entre-deux-Mers og Château le Gravillot i Lalande-de-Pomerol.
Siden 2019 har alle vinene haft den miljøvenlige HVE-certificering på niveau 3, som stiller krav til blandt andet biodiversitet og arbejdet i vinmarkerne.
Med mere end 100 års historie er Vignobles Brunot et rigtig godt eksempel på en klassisk Bordeaux-producent, der kombinerer tradition med moderne vinproduktion.
Original trækasse med 6 flasker
Dette produkt indeholder seks flasker Château Piganeau Saint-Émilion Grand Cru i slottets originale trækasse.
Trækassen er velegnet til både opbevaring og som gave.