Lækker Chablis fra Premier Cru-marken, Vaillons.
Vaillons ligger på den venstre bred af floden Serein, hvor jorden i markerne er fyldt med kalksten og forstenede østersskaller. Det giver vinen det klassiske mineralske Chablis-udtryk, og den vinificeres i rustfri ståltanke for at bevare mineraliteten i vinen optimalt. Super oplevelse!
Vinens karakter:
Vaillons er en silkeblød og fyldig vin med meget frugtrige og elegante noter. Producenten oplyser at vinen ofte er kvindernes favorit, når de afholder vinsmagninger.
Hvad er vinen velegnet til?
Vinen smager fantastisk godt til grillet kylling eller lyst kød generelt.
Serveringstemperatur cirka 8-10 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Den første gæring, hvor sukker omdannes til alkohol, starter et par dage efter høsten. Derefter overvåges saften nøje og analyseres to gange om dagen for at måle dens tæthed og temperatur.
Anden gæringen er der hvor æblesyre omdannes til mælkesyre – også kaldt den malolaktiske gæring. Denne gæring varer flere uger med regelmæssig temperaturovervågning. Transformationen giver blødere og federe vine, og det er en uundværlig fase af vinfremstilling i Chablis generelt.
Lagringen varer cirka 9 til 10 måneder, hvor vinen samler sig. Herefter filtreres vinen og tappes på flasker.
Om producenten:
Domaine Denis Race er en fire generationers ejendom, der ligger i hjertet af byen Chablis. Vingården ejer 18 hektar vinmarker med vinstokke der er mellem 2 og 65 år gamle. Hos Denis Race laver man alle fire niveauer af Chablis – nemlig Petit Chablis, Chablis, Chablis Premier Cru og Chablis Grand Cru.
Chardonnay-druerne dyrkes på skråninger med meget ler- og kalkstensholdig undergrund. Dét i kombination med megen solskin gør det muligt at frembringe den helt unikke karakter i Denis Races Chablis-vine.
2 af de 3 døtre til Laurence og Denis bor og arbejder på vingården. Claire arbejder i vinmarken, mens Marine er ansvarlig for administrative opgaver.
Om Chablis:
Chablis ligger ved den nordlige grænse i Bourgogne, halvvejs mellem Paris og Dijon (ca. 150 km fra hver) og mere præcist halvvejs mellem Tonnerre og Auxerre (20 km fra hver).
Chablis-vingårdene er et symbol på Yonne-området og dækker 4.200 hektar land i dag. Samtidig spreder vindistriktet sig på 20 byområder på begge sider af Serein-floden. Chablis-vin rangeres efter fire betegnelser: Chablis Grand Cru, Chablis Premier Cru, Chablis og Petit Chablis.
Chardonnay er den eneste tilladte druesort i Chablis-appellationen.