Økologisk og vegansk Riesling fra Alsace
Denne økologiske og veganske Riesling er et prisvenligt vidunder! Udover at være økologisk dyrket, er den også vegansk, hvilket betyder, at vinen er fremstillet uden kontakt med animalske produkter som æggehvider. Her får du altså en vin med stor nydelsesværdi, som tilmed gør noget godt for planeten. Glæd dig til en klassisk Riesling med fylde, friskhed og en rank, elegant eftersmag.
Sauvage Rieslings karakter:
Vinen har en smuk gylden farve med lysegrønne nuancer. Duften er ekspressiv og blomstret med noter af kaprifol og kamillete. Smagen er frisk, fyldig og frugtrig med dominerende citrusnoter. Økologisk dyrkning giver en ren og naturlig smagsprofil, der fremhæver druernes essens.
Hvad er vinen velegnet til?
Denne økologiske og veganske Riesling er perfekt som hyggevin, men passer også rigtig godt til salater, grøntsagsretter og lyst kød. For at få den bedste oplevelse, serveres den ved 8-10 grader.
Sådan er vegansk vin fremstillet:
Normalt er vin ikke forbundet med veganske produkter, da klaring af vinen ofte involverer animalske proteiner som kasein, gelatine eller æggehvider. I økologisk og vegansk vinproduktion anvendes der derimod vegetabilske proteiner, som korn eller bælgfrugter som ærter, til at filtrere bundfaldet og skabe en klar vin. Bentonit (vulkansk aske) og aktiveret kul bruges også til at fjerne uønskede smagsfejl.
Selvom vegansk vinfremstilling kræver lidt længere tid, er vinproducenterne villige til at anvende disse metoder for at sikre en vin, der både er etisk produceret og af høj kvalitet.
Om Joseph Cattin:
Gennem 11 generationer har vinproducenten Joseph Cattin lavet fremragende vine. Vingården er beliggende i den lille by Voegtlinshoffen, som ligger cirka 10 kilometer sydvest fra Colmar. Jacques er efterkommer af Joseph og uddannet inden for agronomi og vindyrkning. Sammen med sin kone, Anaïs, driver Jacques virksomheden videre i samme ånd som de foregående 10 generationer - med fokus på høj kvalitet, rimelige priser, og innovation.
I over 10 år har vi solgt de lækre vine fra Joseph Cattin og vi er rigtig glade for samarbejdet. Det samme er vores kunder – det fortæller salgstallene. Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med vinene fra Joseph Cattin, så kan vi kun anbefale dig at gøre det.