Halvtør crémant fra Alsace
Mousserende vine er blandt de mest alsidige, da de findes i flere forskellige sødmegrader. De fleste vælger tørre mousserende, men ofte kan det være et forkert valg. Tit har man nemlig brug for noget restsukker i vinen, som kan hamle op med en sødlig ret.
Den halvtørre, Demi-Sec, kan også være en god indgangsvin til de syrlige og komplekse tørre mousserende.
Vinens karakter:
Pragtfuld, halvtør crémant med en frisk, let og frugtig smag af pære, fersken og citrus. Restsukkeret feder vinen op, og giver en delikat sødme, som forstærker frugtigheden. Uovertruffen kvalitet fra Alsace!
Hvad er vinen velegnet til?
Perfekt som aperitif, til fisk og charcuterie, eller til desserter, som ikke er for søde.
Serveringstemperatur: 6-8 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Lavet på 100% Pinot Blanc. Først sker der en skånsom presning af druerne, hvorefter første gæring finder sted ved 18-22°C. Andengæringen foregår i flasken, efterfulgt af en 18 måneders lagring på gærresterne, inden vinen degorgeres.
Om producenten:
Gennem 11 generationer har vinproducenten Joseph Cattin lavet fremragende vine. Vingården er beliggende i den lille by Voegtlinshoffen, som ligger cirka 10 kilometer sydvest fra Colmar. Byen strækker sig over en bakke der er omringet af vinmarker.
I netop disse smukke omgivelser med skønne udsigter til grønne vinmarker og gamle bindingsværks-landsbyer med blomsteraltaner og toppede brosten, frembringer Jacques Cattin til stadighed karakterfulde og spændende vine. Jacques er efterkommer af Joseph og uddannet inden for agronomi og vindyrkning. Sammen med sin kone, Anaïs, driver Jacques virksomheden videre i samme ånd som de foregående 10 generationer - med fokus på høj kvalitet, rimelige priser, og innovation.
I over 10 år har vi solgt de lækre vine fra Joseph Cattin og vi er rigtig glade for samarbejdet. Det samme er vores kunder – det fortæller salgstallene. Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med vinene fra Joseph Cattin, så kan vi kun anbefale dig at gøre det.