Topklassisk vin fra det nordlige Portugal
Portugal producerer meget mere end hedvin og strukturerede rødvine. Faktisk er det appellationen Vinho Verde, som står for 15% af landets vinmarker, som mest af alt fokuserer på hvidvine.
Vinho Verde betyder “grøn vin”, som refererer til vinenes ungdommelige friskhed, og det grønne, frodige landskab, der er i området. Det er her, man finder nogle af landets mest ikoniske vine, og med denne Vinho Verde på Loureiro-druen er du sikret det klassiske udtryk!
Vinens karakter:
Vinen har en klar, citrongul farve. Denne Vinho Verde er intens med blomsteragtige noter, der er meget typiske for Loureiro-druen. Det er en fyldig vin med en meget velafbalanceret syre og fremhævende aromaer af tropiske frugter. Forfriskende og elegant!
Hvad er vinen velegnet til?
Perfekt til servering med velkrydret fisk, hvidt kød og vildt.
Serveringstemperatur ca. 8-10 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er fremstillet på Loureiro, som er hoveddruen i Vinho Verde-appellationen.
Efter omhyggelig udvælgelse af druerne, bliver de høstet og vinificeret ved hjælp af den mest moderne teknologi. Druerne afstilkes, presses blidt og gæres ved kontrolleret temperatur i ståltanke.