Ren og frisk ”charmat” fra Chevalier-huset i Bourgogne.
En liflig og let drikkelig, mousserende vin med en dejlig frugtfylde, friskhed og en fin sødme til slut.
Vinens karakter:
Læskende og let tilgængelige bobler, med en smule sødme. Melon, honning og citrus fylder mundhulen på en yderst behagelig facon.
Hvad er vinen velegnet til?
Genial til desserter og kransekage – og som et afkølet hyggeglas i tide og utide.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er fremstillet i en herlig frisk og frugtig stil med kølig gæring, samt andengæring under tryk på ståltank (den såkaldte Charmat-metode). De friske frugtnoter og bobler harmonerer smukt med vinens halvsøde stil. Vinens sukkerindhold udgør 40 gram pr. liter.
Vin med bobler – kort fortalt:
Champagne – vinen må kun kaldes champagne, hvis den kommer fra regionen af samme navn. Vindistriktet ligger i Nordfrankrig omkring byerne Reims og Épernay. Champagne fremstilles typisk på druerne Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay.
Crémant - er Frankrigs andet bud på en mousserende vin. Den fremstilles på samme måde som champagne - men alle andre steder end netop champagne-distriktet. Crémant de Bourgogne er primært lavet på Chardonnay og Pinot Noir. Crémant d’Alsace på Pinot Noir og Chardonnay og Crémant de Loire på Semillion og Muscadelle.
Spumante - er italiens bud på en festlig, mousserende vin. Den vel nok mest kendte er Asti Spumante – skarpt forfulgt af Prosecco. Spumante laves på mange forskellige druer og kan derfor variere helt enormt i smagen. Fra de knastørre til de nærmest sodavands-søde.
Cava – Spaniens udgave af boblevin, som er en meget populær mousserende vin, produceret i det nordøstlige Spanien. Cava laves hovedsagligt på de spanske druer, Macabeo, Parellada og Xarel-lo, men i stigende grad også på Chardonnay.
Mousserende vin – kan laves på fire metoder:
Den første er helt enkelt ved at tilsætte kuldioxid. Det er samme fremgangsmåde som benyttes til sodavand. Ulempen ved denne metode er, at der produceres store bobler som hurtigt forsvinder i glasset. Dette er klart den billigste fremgangsmåde, men den er ikke lovlig i EU.
Den anden er Metodo Italiano eller Charmat, hvor kuldioxiden naturligt forekommer som del af en såkaldt malolaktisk gæring på store stålfade og som herefter lagres på flaske under tryk. Denne fremgangsmetode benyttes i dag over det meste af verden, men især i Prosecco og Asti. Resultatet er mindre og længerevarende bobler.
Den tredje metode er den traditionelle, som også kaldes for Méthode Champenoise, og som benyttes til champagne, crémant og cava. Her udføres den malolaktiske gæring på flasken. Metoden er betydelig dyrere, hvilket også afspejles i priserne.
Den sidste metode kaldes transfer metoden. Her udføres den malolaktiske gæring ligeledes på flasken, men efter endt gæring, hældes indholdet tilbage på store tanke, hvor vinen færdiggøres. Til sidst hældes den tilbage på flaske.
Mange omtaler alle boblevine som champagne. Ligeledes betragter de fleste champagne, som dronningen af alle bobler eller de ”rigtige” bobler. Champagne er lækkert, men faktisk kan du også få mange fantastiske smagsoplevelser med andre mousserende vine - i alle prisklasser.