Vores mest solgte Sauvignon Blanc fra Frankrig!
Sauvignon Blanc behøver ikke komme fra Loire eller New Zealand for at være sprød, aromatisk og fuld af liv. Ved Côtes de Thau i Sydfrankrig får druen masser af sol, mens nærheden til Middelhavet hjælper med at holde friskheden på plads. Det giver en Sauvignon Blanc, der både har den velkendte citrusfrugt og grønne kant, men også lidt mere moden frugt og sydfransk varme. En virkelig anvendelig hvidvin, der fungerer lige så godt før maden som til den.
Vinens karakter:
Farven er lys, klar og strågul. Duften byder på citrus, friske grønne noter og et lille hint af eksotisk frugt. Smagen er livlig og udtryksfuld med god friskhed og en syrlig, energisk afslutning, der giver lyst til næste mundfuld.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er lavet på 100% Sauvignon Blanc fra kalk- og lerholdige terrasser i IGP Côtes de Thau. Gæringen foregår temperaturkontrolleret ved 15 grader, så druens friske aromaer og naturlige sprødhed bliver bevaret så tydeligt som muligt.
Hvad er vinen velegnet til?:
Beauvignac Sauvignon Blanc er rigtig god til både rå og tilberedte skaldyr, østers, fisketatar og friske oste. Den fungerer også glimrende som aperitif eller til lette fiskeretter og salater.
Om producenten:
Costières de Pomérols er et kooperativ i Sydfrankrig, hvor omkring 350 vinbønder tilsammen arbejder med cirka 2.100 hektar vinmarker. Beauvignac har gennem mere end to årtier været et af kooperativets vigtigste mærker og har opbygget et solidt navn både i Frankrig og på eksportmarkederne. Her kombineres vinbøndernes lokale erfaring med moderne teknik i kælderen, og der er samtidig fokus på mere bæredygtig dyrkning med begrænset brug af plantebeskyttelse. Målet er vine med tydelig druekarakter, stabil kvalitet og priser, hvor man får rigtig meget vin for pengene.