Barbera med ben i næsen – uden overflødigt stads
Barbera er ikke Barolo, men den har til gengæld sin helt egen charme – især når den får lov at stå på egne ben uden fad og makeup. Her får du en af de rene, ærlige udgaver fra Piemonte, hvor druen virkelig får plads til at vise, hvad den kan. Syren spiller op, frugten er saftig, og du får dybde uden tyngde. Det er vin med personlighed – men også med plads til mad og selskab.
Vinens karakter:
En saftig og charmerende Barbera med intens rubinrød farve og lilla skær. I næsen vælter det op med kirsebær, blommer og granatæble – ikke noget parfumeret pjat, bare ægte frugt. I munden er den ren, slank og elegant med en levende syre, der holder tingene friske og sprøde. Ingen fad – og det kan smages på den bedst tænkelige måde.
Hvad er vinen velegnet til?
Perfekt til italienske klassikere som pasta med tomat, pizza med lidt kant, charcuteri og grillet kylling. Syren gør den også oplagt til fed mad – prøv den til lasagne eller porchetta. Den er ikke tung, men har nok rygrad til at følge med det meste på middagsbordet.
Serveringstemperatur: 14-16 grader – den må gerne være let kølig, så syren får lov at shine.
Sådan er vinen fremstillet:
Barbera-druerne kommer fra marker i Govone og Priocca i det sydlige Piemonte, i 200-300 meters højde. Jorden er kalkholdig og leret, og der dyrkes med Guyot-opbinding og høj plantetæthed – 5000 planter pr. hektar med et udbytte på 90 ql/ha. Gæringen sker med skindkontakt i 7-10 dage, og vinen lagrer derefter 12 måneder på ståltank. Det giver en vin uden fadpåvirkning, hvor frugten står helt skarpt.
Om producenten:
Kooperativet, Produttori di Govone, med Agostino i spidsen, har været aktivt siden 1957, hvor nogle ganske få vindyrkere gik sammen. I dag består vinhuset af mere end 325 vinbønder, der leverer druer i meget høj kvalitet.
De forskellige bønders marker er klassificeret efter jordbundsforhold og beliggenhed, for at bestemme de optimale forhold for høsttidspunktet.
Nogle af vores største kundefavoritter gennem tiden kommer fra Govone. Udover denne vin kan nævnes Toscanello og Anniversario.