Munddrivende Pinot Gris fra Marlborough.
Vinens karakter:
Vinen har en frisk duft af eksotiske frugter, samt nuancer af nødder. I smagen opdages stenfrugter som fersken og mango. Der er en dejlig balance mellem frugt, sødme og syrlighed, der afsluttes af en forfriskende sprød finish.
Hvad er vinen velegnet til?
Nyd den gerne til asiatisk mad, kylling eller til italienske pastaretter.
Serveres direkte fra køleskabet.
Sådan er vinen fremstillet:
De varme og tørre forhold der er hos Yealands er perfekt egnet til Pinot Gris-druer. Druerne modnes meget hurtig og derved udvikles en vin med en afbalanceret frisk mineralitet. Druerne kommer fra fem forskellige marker, hvor 50% høstes af maskine og 50% høstes manuelt. Herefter lagres druerne fra hver mark hver for sig i rustfrie ståltanke, for til sidst at blive blandet sammen, inden vinen hældes på flasker.
Yealands Family Wines:
På datoen 08.08.08 offentliggjorde Peter Yealands sin vision for første gang: han ville være verdens mest bæredygtige vinproducent! Han vidste allerede dengang at hvis det skulle blive muligt for ham at producere vin i absolut topkvalitet, som ville kunne høste stor anerkendelse, ja så skulle han indgå et ”partnerskab” med naturen. Han vidste også at han på ingen måde ville gå på kompromis med hans dybt forankrede kærlighed til naturen og hans miljøbevidste principper. Filosofien lykkedes og i dag er Yealands Family Wines profileret som én af verdens bedste producenter af bæredygtige vine.
Al vinproduktion er CO2 neutral og alt hvad der kan genbruges, bliver genbrugt.
Peter Yealands grundprincipper:
•Regnvand opsamles og spildevand renses og genbruges
•Brug af minifår (Babydoll) der går rundt mellem vinstokkene og spiser ukrudt
•Brug af sol- og vindenergi
•Der plantes vilde blomster mellem vinstokkene – de tiltrækker insekter som holder vindruerne fri for sygdomme
•Store vådområder omkring vinmarkerne gavner både flora og fauna
•Fritgående høns spiser uvelkomne insekter – og laver tilmed æg til de ansatte.
•Der spilles klassisk musik for vinstokkene – det har vist sig efter studier at gavne kvaliteten. Et eksperiment har også vist at de høns der går i nærheden af musikken, lægger større æg – helt præcist 16% større!