25 år med Jacob i Holte Vinlager
Det hele begyndte i Holte – og her har Jacob Gylling nu været en fast del af butikken i hele 25 år! Siden slutningen af 90’erne har han stået på Kongevejen med en enorm passion for vin, der matcher den Holte Vinlager-arv, der går helt tilbage til stifteren, Kalles, tid. Jacob er en uundværlig del af Holte Vinlager, og står som altid klar med et godt råd, en ny vinoplevelse og en varm, smilende velkomst.
Nu markerer vi hans 25-års jubilæum – og det gør vi selvfølgelig i Holte-butikken, hvor hele historien om Holte Vinlager begyndte, og hvor både gamle og nye kunder stadig kigger ind for at få den personlige service, vi er kendte for. Lad os fejre det med et godt, gammeldags jubilæumssalg og med spændende nyheder!