Chiles nationaldrue i klassisk stil!!
Indtil 1990’erne troede man faktisk, at Carménère-stokkene i Chile var Merlot, da begge druer minder meget om hinanden. Druen stammer også fra Bordeaux – og Chile har også et klima og nogle dyrkjningsforhold, som vækker misundelse hos de franske vinbønder.
Carménère-druen står bag nogle af verdens mest intense og smagfulde rødvine – og med denne vin fra 18-serien er du sikret et topklassisk eksemplar!
Vinens karakter:
Denne Carménère har en intens mørkviolet farve. Her får du dejlige aromaer af friske røde frugter, hints af blommer, syltetøj og krydderier. Dens tanniner er søde og fløjlsagtige.
Det her er topklassisk Carménère!
Hvad er vinen velegnet til?
Den passer til rødt kød, fjerkræ og bløde oste.
Serveringstemperatur: 16-18 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er fremstillet på Carmenère-druen, som er høstet i slutningen af april, 285 km. syd for Santiago, i Maule Valley. Her er et middelhavslignende klima, hvor der er regn om vinteren og tørre somre med markante temperaturforskelle mellem nat og dag. Dette gør, at druerne modnes med et godt tanninindhold, fremragende aromaer og farvekoncentration. Jordbunden er en kombination af sand og vulkansk aske, og det flade terræn har en fremragende soleksponering.
Mosten fermenteres i ståltanke med nøje udvalgte gærstammer ved 26-28 grader i løbet af en syvdages periode.
Før aftapningen bliver vinen nænsomt stabiliseret og filtreret for at bibeholde så meget frugt som muligt.
Om producenten:
Terre Bendita blev grundlagt af to gode venner foran pejsen på deres foretrukne pub. Med næsten 40 års samlet erfaring i branchen, kom Benjamin Naylor og Dominic Harmsworth frem til den voksende erkendelse, at der var plads på eksportmarkederne for vine, der virkelig leverede over forventningerne i kvalitet uden at påvirke prissætningen.
Benjamin og Dominic følte, at Chiles vinportefølje var begyndt at læne sig for meget op ad den velkendte metode med at levere sikre og rimeligt prissatte vine; og at man gik glip af muligheden for at hæve niveauet og levere spændende vine til lave priser.
Så opstod pludselig en idé... Til at begynde med brugte de deres erfaring til at yde en salgstjeneste til størstedelen af Chiles ti bedste vingårde. Imidlertid fusionerede de, i december 2015, den chilenske del af deres virksomhed, Terra Bendita, med en af regionens fremadstormende vingårde, Bodegas y Viñedos de Aguirre, og udnyttede en rigdom af viden sammen med et fremragende teknisk hold, der var i stand til at levere det essentielle i, hvad de ledte efter: spændende vine til bæredygtige, fantastiske priser!
Vinserien, som blot hedder “18”, hylder Chiles uafhængighedsdag; og de indfødte, stolte lokale, der formåede at generobre deres land fra spanierne den 18. september 1810.