Chiles største rødvinssucces!
Franskmændene har altid misundt Chiles klima og vinmarker. I Chile blev man aldrig ramt af vinlusen, og derfor har man også sjældne upodede vinstokke i jorden. Disse originale vinstokke er mere hårdføre overfor sygdomme, hvilket gør, at man ikke behøver at sprøjte markerne så meget. Det betyder også, at vinstokkene kan blive ældre og producere langt mere koncentrerede højkvalitetsdruer.
Prøv Cabernet Sauvignon-druen i sin topform med denne fantastiske vin, som får franskmændene til at surmule af misundelse. Cabernet Sauvignon er Chiles største vinsucces og stolthed!
Vinens karakter:
Vinen har en intens rubinrød farve. Dette er et klasseeksempel på en kompleks Chile Cabernet Sauvignon med aromaer og smagsnoter af solbær og sorte kirsebær sammen med et pift af hasselnød og chokolade.
Det er en kraftig og koncentreret rødvin med modne og elegante tanniner. Delikat, saftig og intens på samme tid!
Hvad er vinen velegnet til?
Den passer godt til rødt kød, grillet oksekød og kraftige oste.
Serveringstemperatur: 17-18 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er fremstillet på Cabernet Sauvignon-druen, som er høstet i slutningen af april, 285 km. syd for Santiago, i Maule Valley. Her er et middelhavslignende klima, hvor der er regn om vinteren og tørre somre med markante temperaturforskelle mellem nat og dag. Dette gør, at druerne modnes med et godt tanninindhold, fremragende aromaer og farvekoncentration. Jordbunden er en kombination af sand og vulkansk aske, og det flade terræn har en fremragende soleksponering.
For at udvinde farve og aromaer har mosten kontakt med drueskallerne ved lave temperaturer inden den alkoholiske gæring. Vinen fermenterer derefter i ståltanke med udvalgte gærstammer ved temperaturer mellem 26-28 grader i løbet af en syvdages periode.
Vinen får derefter lov til at macerere i yderligere fem dage for at udvinde tanniner. Derefter lagres den på egetræsfade i otte måneder for at bevare balancen mellem frugt og fad. Vinen tappes uden filtrering for at bibeholde dens ekstraordinære egenskaber.
Om producenten:
Terre Bendita blev grundlagt af to gode venner foran pejsen på deres foretrukne pub. Med næsten 40 års samlet erfaring i branchen, kom Benjamin Naylor og Dominic Harmsworth frem til den voksende erkendelse, at der var plads på eksportmarkederne for vine, der virkelig leverede over forventningerne i kvalitet uden at påvirke prissætningen.
Benjamin og Dominic følte, at Chiles vinportefølje var begyndt at læne sig for meget op ad den velkendte metode med at levere sikre og rimeligt prissatte vine; og at man gik glip af muligheden for at hæve niveauet og levere spændende vine til lave priser.
Så opstod pludselig en idé... Til at begynde med brugte de deres erfaring til at yde en salgstjeneste til størstedelen af Chiles ti bedste vingårde. Imidlertid fusionerede de, i december 2015, den chilenske del af deres virksomhed, Terra Bendita, med en af regionens fremadstormende vingårde, Bodegas y Viñedos de Aguirre, og udnyttede en rigdom af viden sammen med et fremragende teknisk hold, der var i stand til at levere det essentielle i, hvad de ledte efter: spændende vine til bæredygtige, fantastiske priser!
Vinserien, som blot hedder “18”, hylder Chiles uafhængighedsdag; og de indfødte, stolte lokale, der formåede at generobre deres land fra spanierne den 18. september 1810.