Dansk rom med internationalt twist
Rommen har rykket grænserne for, hvad dansk destillat kan være. Med vores helt egen rom i 12 Faces-serien, er sukkerrørsmelassen importeret fra Mellemamerika – men magien sker herhjemme, hvor destillationen og lagringen former smagen. Til denne udgave giver portvinsfade ekstra dybde og kompleksitet – og her vil du opleve hvor fascinerende, det er, hvordan et fad kan ændre både duft og smag i en rom!
Rommens karakter:
Dejlig dyb og blød duft af tørret appelsinskal, svesker, tørret mango, vanilje og ingefær, krydret op med lidt nøddeagtige noter fra portvinsfadet. Smagen er rund og balanceret med bagt banan, kanel, toffee, ristet kokos og en lang, blød eftersmag af mokka.
Hvad er rommen velegnet til?
Perfekt til aftenhyggen eller som digestif efter middagen, hvor den nydes rent. Kan også hældes op som en avec til kaffen eller til en god cigar. Den er også skøn i cocktails, hvor den vil give en luksuriøs dybde og kompleksitet.
Sådan er rommen fremstillet:
Destilleret i Roskilde på importeret melasse og lagret på portvinsfade. Denne første udgave indeholder 15 g sukker pr. liter og holder 43%. Fadlagringen giver rommen dens karakteristiske nøddeagtige og søde noter.
Om producenten:
12 Faces startede i 2018 som et lille gin-projekt mellem Holte Vinlager og CPH Origin. Tolv personer, ét bord og en fælles idé om at skabe noget ægte og lokalt – deraf navnet. I dag favner serien også rom, hvor danske destillatører udforsker smagens nuancer med respekt for både råvaren og de fade, der former den.