Dansk rom med råstyrke og tropisk elegance
Denne flaske er et bevis på, at dansk rom kan spille i den tunge liga. Her handler det ikke om sødme, men om ren, tør kraft, dybde og håndværk. Destilleret i Roskilde på sukkerrørsmelasse fra Mellemamerika og lagret på brugte fade fra Jamaica, hvor rommen har hentet sin varme og krydrede kant. Det er en ren og delikat rom uden tilsat sukker – og tilmed med cask strength, så intet er fortyndet!
Rommens karakter:
Lys gylden farve og en duft af rent sukkerrørsdestillat med friske, skarpe noter af overmoden ananas, banan, grøn mango, frisk lime, hvide blomster og et strejf af kokosmælk. En diskret tone af peber og vanilje dukker op, efterfulgt af et hint af kanel og brun farin fra fadet. I munden er den intens og frugtdreven med tropisk modenhed, bagt æble og en lang eftersmag af toffee, der folder sig ud, når man tilsætter en smule vand.
Hvad er rommen velegnet til?
En rom til nydelse – ikke til blanding. Den gør sig bedst rent i et tulipanglas, hvor aromaerne kan folde sig ud, eller med nogle dråber vand, så de fine frugtige og krydrede nuancer træder frem. Den passer perfekt som afslutning på en god middag eller som ledsager til mørk chokolade, karamel eller en let cigar.
Sådan er rommen fremstillet:
Destilleret i 2019 i Roskilde på importeret sukkerrørsmelasse fra Mellemamerika og lagret på 190 liters fade, der tidligere har indeholdt jamaicansk rom. Tappet ved fadstyrke (cask strength) på 60% alkohol – helt uden tilsætning af sukker eller farve. En rom i sin reneste form, skabt med respekt for råvaren!
Om producenten:
12 Faces startede i 2018 som et lille gin-projekt mellem Holte Vinlager og CPH Origin. Tolv personer, ét bord og en fælles idé om at skabe noget ægte og lokalt – deraf navnet. I dag favner serien også rom, hvor danske destillatører udforsker smagens nuancer med respekt for både råvaren og de fade, der former den.