Argentinske Malbec-vine har nogle helt særlige karakteristika og er relativt hurtigt blevet en favorit blandt vinelskere - og det er med god grund. Her får du virkelig høj kvalitet for dine penge.
Vinens karakter:
Saftig og frugtfuld rødvin fra Mendoza. Den byder på en herligt tillokkende duft med krydrede aromaer, og smagen præges af blommer med strejf af vanilje og let mokka.
Hvad er vinen velegnet til?
Vinen er som skabt til solide kødretter der er gavmildt krydret. Saftige bøffer vil den også være super lækker til.
Serveringstemperatur cirka 16-18 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er lavet på ren Malbec fra Mendoza. Den er ikke blevet fadlagret.
Om producenten:
Familien Correas ankom til Mendoza i slutningen af det 17. århundrede. Familiens vinfremstillingshistorie begynder i 1860 med Don Segundo Correas, der planter ædle druer af fransk oprindelse og bygger den første vingård. I 1930'erne grundlagde Julián Correas vingården "El Ciprés" i Medrano, som siden hen blev særligt berømt for sin Cabernet Sauvignon-vine.
Tredje generation - Luis Segundo Correas, fortsætter og udbygger hvad hans forgængere gjorde. I 1972 moderniserede han den nuværende vingård i Tres Acequias i Medrano, Mendoza. Det gav vingården en større kapacitet i tråd med stigningen i antallet af vinmarker plantet i 1932. Dette giver ham mulighed for udelukkende at producere vine fra egne druer - en tradition som hans børn opretholder i dag.
På vingården Luis Segundo Correas fremstilles kun vine af højeste kvalitet fra deres egne vinmarker behandlet med specifikke dyrkningsteknikker. De respekterer forfædrenes håndværksfilosofi, og så har de arvet kunsten at kombinere og forbedre aromaer og smag, samt kendskabet til de forskellige jordarter, vinstokke, klimaet, alder på vinmarkerne og modning af druerne. Derfor opnår man altid vine med en elegant og fløjlsblød stil, men stadig med stor udtryksevne og personlighed, der giver vinene fra Correas-vingården de helt særlige kendetegn.