Vacqueyras med power og finesse
Vacqueyras er ofte lidt overset i Rhône, men det er synd – for her finder du vine med masser af rustik og jordnær karakter, der balancerer styrke og friskhed på fineste vis. Jordbunden af kalk og ler giver druerne den rette ballast, og med ældre vinstokke bagved får du komplekse vine, der både er robuste og elegante.
Vinens karakter:
Vinen har en dyb rubinrød farve og en næse med mørke kirsebær og konserverede frugter som figen i lage. I glasset viser den sig som en kraftig, fyldig vin med modne tanniner og frisk, næsten sprød frugt. Den slutter behageligt og balanceret med noter af læder og peber.
Hvad er vinen velegnet til?
Den spiller flot sammen med krydrede kødretter, vildt og simreretter, hvor vinen kan matche kraften i maden. Husk at dekantere den 2-3 timer før servering, så den får lov at åbne sig helt.
Serveringstemperatur: Ca. 18 grader i store rødvinsglas for optimal oplevelse.
Sådan er vinen fremstillet:
Druerne, 65% Grenache Noir, 25% Syrah og 10% Mourvèdre, er håndhøstede fra 50+ år gamle stokke og gærer i betonkar i 10-12 dage med lokale gærceller. Efter presning lagres vinen i 12 måneder på store fade, uden filtrering eller klaring, hvilket giver ekstra fylde og kompleksitet.
Om producenten:
I den sydlige Rhônedal, med de flotte, lette Dentelles de Montmirail-bjerge som bagtæppe, har Archimbaud-familien virkelig sat Gigondas på kortet. Før dem var det nærmest umuligt at dyrke vin her, men de plantede vinmarker på de solbeskinnede skråninger mellem Gigondas og Vacqueyras – to af områdets helt store cru'er i Sydrhône.
Familien ejer hele 44 hektar vinmarker, fordelt mellem Gigondas og Vacqueyras, på en jordbund af ler og kalk, og deres ældste vinstokke er op til 80 år gamle. I dag driver Monique Archimbaud sammen med sine børn stedet videre og laver både rød- og hvidvine – men det er de røde, de virkelig brillerer med.
De arbejder med Grenache Noir for frugt og power, Syrah for struktur og jordbundskarakter, og Mourvèdre, som giver vinen krydderier og kant. Druerne håndsorteres og gærer langsomt over tre uger, hvorefter vinene får lov at modne i både cement- og stål-tanke i to vintre. Det giver fyldige, komplekse og krydrede vine, der både smager af sol og provencekrydderier – og som samtidig er en ekstremt gode til prisen!