Châteauneuf med dybde, alder og personlighed
Nolandra bliver kun lavet i de år, hvor høsten rammer det niveau, hvor familien Quiot går hele vejen. Det er deres mest ambitiøse cuvée, hvor de samler det bedste fra egne marker i Châteauneuf-du-Pape og arbejder målrettet med balance, kompleksitet og længde. Her får du en vin, der både har kraft, finesse og lag, som udvikler sig flot i glasset. Det er Châteauneuf med alder – en drikkeoplevelse, man sjældent glemmer!
Vinens karakter:
Dyb og intens med mørke bær, krydderier og klassiske noter af urter og let røg. Smagen er fyldig og koncentreret, men holdt i flot balance med fine tanniner og friskhed, der løfter det hele. En vin med både kraft og elegance og en lang, vedvarende afslutning.
Sådan er vinen fremstillet:
Druerne kommer udelukkende fra familiens egne marker i Châteauneuf-du-Pape, hvor jordbunden spænder fra rullesten til sand og kalk. Vinifikationen tilpasses hver årgang med fokus på balance og kompleksitet, og lagringen er nøje afstemt for at fremhæve både struktur og finesse.
Hvad er vinen velegnet til?:
Perfekt til kraftige retter som lam, oksekød og vildt, men også oplagt, når der bare skal åbnes en flaske, der får lov at fylde og imponere ved bordet.
Om producenten:
Famille Quiot har rødder helt tilbage til 1700-tallet og er i dag drevet af 13. og 14. generation. Med Nolandra-vinen viser de deres mest ambitiøse side og laver kun vinen i de år, hvor kvaliteten er høj nok til at løfte den op i deres absolutte top.