Californisk vin på bud
Californien laver vin med masser af smag og fylde. Det er vine, der er lette at gå til, og som ikke kræver forklaringer – så nu disker vi op med to flasker, der begge leverer det, man håber på. Der er en hvid, der går all-in på cremethed og luksus, og en rød, der er blød, frugtig og helt nede på jorden. Det er ekstra nedsatte vine, du skal handle på nu, hvis du godt kan lide bare at hælde op, læne dig tilbage og nyde, når det bare smager igennem!
Se alle hvidvine fra Californien
Se alle rødvine fra Californien
Hvorfor californisk vin smager, som den gør
Californisk vin er formet af frihed. Hvor mange klassiske vinlande er styret af faste regler for druer, lagring og stil, har Californien altid haft en mere åben tilgang. Her handler det mindre om, hvad man må, og mere om, hvad der smager godt. Det giver vinmagerne mulighed for at blende druer, arbejde kreativt med fad og justere stilen, så vinen bliver rund, fyldig, nem at nyde – og let at forstå!
Klimaet spiller en kæmpe rolle. Med masser af sol og lange vækstsæsoner modner druerne altid ordentligt, og det giver vine med masser af frugt, blød struktur og høj smagsintensitet. Samtidig byder Californien også på store forskelle i temperatur og beliggenhed – fra kølige kystområder til varme dale – hvilket gør det muligt at lave både friske hvidvine og kraftige, mørke rødvine.
I kælderen er det helt normalt at bruge både fransk og amerikansk eg, arbejde med malolaktisk gæring og lagring på bærmen for at give ekstra fylde og tekstur. Det er franske fornemmelser, men med californisk charme, som man bare ikke finder andre steder.
Californisk vin er for det meste let at forstå og ikke mindst nemt at holde af. Den prøver heller ikke at være fin på den som i Frankrig – den vil bare gerne smage damn good!