Økologisk Tempranillo-rosé fra Ribera del Duero
Rosé fra Ribera del Duero er ikke noget, man støder på hver dag. Pradorey har taget områdets signaturdrue Tempranillo og lavet en lys, økologisk rosé fra marken La Recorba tæt ved Duero-floden. Stilen er frisk og aromatisk med masser af ren frugt og en sprød syre, der gør vinen både elegant og utrolig let at drikke. Det er den slags rosé, man åbner uden de store armbevægelser – og pludselig opdager, at flasken er tom.
Vinens karakter:
Lys rosa farve og en ren, klar duft af røde bær. Især jordbær træder frem sammen med florale toner, der leder tankerne mod rosenblade. Smagen er frisk og frugtig med tydelig bærkarakter, flot syre og en livlig afslutning.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er lavet på 100% økologisk Tempranillo fra Roda-klonen dyrket på La Recorba-marken. Druerne presses direkte uden maceration, hvorefter mosten spontangærer med druernes egne gærceller i rustfri ståltanke ved lav temperatur. Efter gæringen lagrer vinen cirka tre og en halv måned på bærmen i ståltanke.
Hvad er vinen velegnet til?:
Server den godt afkølet til sushi, skaldyr eller grillede grøntsager. Den fungerer også rigtig godt til lette salater og vegetariske retter med kikærter, nødder eller friske urter.
Om producenten:
Vingården, Bodegas Pradorey, er beliggende i den største ejendom i Nordspanien, Real Sitio de Ventosilla. Nærmere betegnet i den østlige del af Ribera del Duero. Ejendommens oprindelse kan dateres helt tilbage til det 12. århundrede. Dokumenter beretter om at der var stor rigdom af dyreliv, på ejendommen. Med et overfladeareal på 3,000 hektar i kommunen, Gumiel del Mercado, og fuldkomne forhold til vindyrkning, skiller Pradorey sig ud, som én af topproducenterne, i Ribera del Duero.
Kombinationen af terræn, højde, klima og jordbundsforhold, giver vingården optimale betingelser for at lave vine i meget høj kvalitet.
Ejendommen der løber langs floden Duero, strækker sig over 7 kilometer. 520 hektar er beplantet med vinmarker og 900 hektar er dækket af blandt andet egetræsskov, poppeltræslund og korn-, majs-, roe-, og kartoffelmarker. Køer og får har også deres naturlige habitat her. Rene energikilder som hydroelektrisk dæmning og solfangeranlæg, en kro og en vingård indbyder turister til at komme på besøg. Alt sammen i perfekt harmoni og som mønstereksemplar på bæredygtighed og i respekt for miljøet.