Podcasts

Holte Vinlager Podcast udkommer ca. hver 14. dag (på søndage), og er dit lille åndehul, hvor du kan smække fødderne op og suge ny viden om vin og spiritus til dig, når det passer dig. Alexander vil guide dig trygt igennem verdens vinregioner, druer og de mange forskellige former for spiritus.

Her lærer du bl.a. om produktionsmetoder, klimaer, gode årgange og hvordan, man vælger de gode køb, samt alt den nødvendige viden, der skal til for virkelig at forstå verdenen bag vin og spiritus.

Løbende tages der også fat i de sæsonbetonede begivenheder, hvor der udvælges de perfekte varer fra vores sortiment. Lyt med og lær endnu mere om vin og spiritus.

Herunder kan du se en liste med de seneste podcasts og vi har givet dig links til tre af de mest populære podcast apps. Klik på ikonet ud for den enkelte podcast for at åbne podcasten i din favorit app (eller browser hvis du er på en computer).

Afsnit 45 – Silvia Cellars

Californien er en af de mest spændende vinregioner i verden, hvor producenterne har frihed til at gøre næsten lige hvad de vil. I dette afsnit dykker vi under huden på Silvia Cellars, som er en af vores dygtigste producenter. Antonio Silvia fortæller i dette afsnit om vineriet og om hvordan, det er at producere vin i Californien. Husk at lytte til afsnit 17 om Californien først, så du bedre kan forstå, hvad der bliver talt om.
Afsnit 45 – Silvia CellarsGoogle Podcasts: Afsnit 45 – Silvia CellarsSpotify: Afsnit 45 – Silvia Cellars

Afsnit 44 - Value for Money: Rødvin

Hvilke klassiske rødvinstile kan man vælge og samtidig få noget for pengene? Kan man vælge de klassiske områder, eller skal man hive fat i nogle andre alternativer? Vinvalget er enormt og sindssygt uoverskueligt, hvis man ikke har den rigtige know-how, men i dette afsnit hjælper vi dig lidt på vej med prissætningen af rødvine. Der tages fat i alle de populære rødvinsdruer og rødvinsstile, hvor du guides hen til hvilke vine, du skal vælge, hvis du vil smage det klassiske udtryk uden at spendere en formue.
Afsnit 44 - Value for Money: RødvinGoogle Podcasts: Afsnit 44 - Value for Money: RødvinSpotify: Afsnit 44 - Value for Money: Rødvin

Afsnit 43 - Romate

I den spanske region, Andalusien, laver man sherry, som er vine, der produceres på en helt særlig måde. Det er virkelig prisvenlige vine, hvor man kan smage top-sherry til næsten ingen penge. Her hos Holte Vinlager sælger vi sherry og spiritus fra producenten, Romate. Det er et gammelt vinhus, som laver fantastiske sherry-vine i flere forskellige sødmegrader, men de laver også lækker spiritus – bl.a. brandy og gin! I dette afsnit fortæller, Borja Leal, om Romate og om hvordan, de laver deres produkter. Lyt gerne først til afsnit 23 om sherry, hvis du vil have mere baggrundsviden først.
Afsnit 43 - RomateGoogle Podcasts: Afsnit 43 - RomateSpotify: Afsnit 43 - Romate

Afsnit 42 - Value for Money: Hvidvin

Når man står foran hyldevis af vine ude i butikkerne, så kan det være ret uoverskueligt med alle de forskellige navne på druer, områder og marker. For hvad skal man gå efter? Og måske vigtigst af alt: hvor får man mest for pengene? Det er et spørgsmål, vi får rigtig tit, og derfor giver vi dig her en lille guide til hvilke vine, du skal holde øje med, hvis du vil have mest value for money. I dette afsnit starter vi med hvidvinene. Så gør dig klar til at tage noter, for fremover bliver der nok penge at spare!
Afsnit 42 - Value for Money: HvidvinGoogle Podcasts: Afsnit 42 - Value for Money: HvidvinSpotify: Afsnit 42 - Value for Money: Hvidvin

Afsnit 41 - Riesling

Riesling er en af verdens mest hædrede hvidvinsdruer, da den skaber nogle vine, som udviser helt særlige geografiske karaktertræk - og så er de virkelig ekspressive og kan holde rigtig længe. Desuden laves de også i alle sødmeniveauer. Det er en favorit blandt vineksperterne, men i den grad også blandt forbrugerne, da det er intense og smagfulde vine, som har en virkelig stor friskhed. Tyskland er kongen af Riesling, men der findes alligevel et par andre Riesling-stile derude, som også anses for at være klassiske Riesling-udgaver. Dem tales der også om i dette afsnit.


Lær lidt om druen og hvor den dyrkes henne - og så får du selvfølgelig også lært, hvordan Riesling-druen smager i de forskellige regioner!
Afsnit 41 - RieslingGoogle Podcasts: Afsnit 41 - RieslingSpotify: Afsnit 41 - Riesling

Afsnit 40 - Oregon

Dette er en fortsættelse af afsnit 39 om Washington, da der er mange klimatiske fænomener, der går igen i begge stater. Vi ser især på de elegante Pinot Noir-vine fra Oregon, som mange mener er den bedste region for kvalitets-Pinot i USA. I dette afsnit analyserer vi også klimaet i Oregon, og så gennemgår vi druetyperne, vinstilene og appellationerne.
Afsnit 40 - OregonGoogle Podcasts: Afsnit 40 - OregonSpotify: Afsnit 40 - Oregon

Afsnit 39 - Washington

USA er et kæmpestort land, men faktisk er det et ret nyt vinland. I dag er det dog alligevel det fjerde mest vinproducerende land i verden! Selvom, at USA er så stort, så kommer langt det meste af landets vin fra stillehavskysten. Californien står for 85% af hele USA’s produktion, men i den nordligste stillehavsstat, der finder man Washington, som står for 5%, hvor der nærmest kun produceres premium-vine, som er blandt USA's mest populære. I dette afsnit lærer du om Washingtons specielle klimaer og om hvordan landskabet og jordbundsforholdene er skabt. Derudover gennemgåes alle appellationerne, så du får en fornemmelse af, hvad der foregår i denne fascinerende vinregion.
Afsnit 39 - WashingtonGoogle Podcasts: Afsnit 39 - WashingtonSpotify: Afsnit 39 - Washington

Afsnit 38 - Sauvignon Blanc

Sauvignon Blanc er klart en af verdens mest succesfulde hvidvinsdruer. Den har nemlig en helt særlig karakteristisk smag og så er den ekstremt forfriskende - og så producerer den også nogle virkelig højkvalitetsvine. Derfor så bliver den også dyrket over det meste af verden - og folk kan ikke få nok af dem - både fordi, de smager fantastisk, men også fordi, man kan få rigtig meget vin for pengene! I dette afsnit kigger vi nærmere på denne fantastiske drues historie og om hvordan den opfører sig ude i vinmarkerne. De vigtigste områder, hvor den dyrkes, gennemgås naturligvis også.
Afsnit 38 - Sauvignon BlancGoogle Podcasts: Afsnit 38 - Sauvignon BlancSpotify: Afsnit 38 - Sauvignon Blanc

Afsnit 37 - Ribera del Duero

I dette afsnit tager vi tilbage til Spanien. Hos Holte Vinlager har vi nemlig stor kærlighed for de spanske vine - og især dem fra producenten, Pradorey, som vi har handlet med i mange år! Pradorey ligger i Ribera del Duero, hvor de laver vine på Tempranillo-druen - og i dette afsnit har vi også Silvia Pascual med, som vil fortælle om vinene og om området. Husk først at lytte til afsnit 24 om Tempranillo, så du får alt den nødvendige viden om druen og hvor den ellers dyrkes henne.
Afsnit 37 - Ribera del DueroGoogle Podcasts: Afsnit 37 - Ribera del DueroSpotify: Afsnit 37 - Ribera del Duero

Afsnit 36 - Nebbiolo

Nebbiolo-druen er Piemontes, og også hele Italiens, mest hædrede druesort. Den står nemlig bag nogle af verdens mest smagfulde og imponerende vine, som virkelig bare byder på det hele - både elegance, power og kompleksitet - men også holdbarhed! Det er ret nemt med Nebbiolo, da den næsten kun dyrkes i Piemonte i det nordvestlige Italien. Lyt med og lær mere om denne vidunderdrue, men husk at lytte til afsnit 11 om Piemonte først, så du får en idé om, hvordan regionen er opbygget.
Afsnit 36 - NebbioloGoogle Podcasts: Afsnit 36 - NebbioloSpotify: Afsnit 36 - Nebbiolo

Afsnit 35 - Veteranfonden og Mission Gin

Dette afsnit handler om om den gode sags tjeneste. Hos Holte Vinlager har vi nemlig et samarbejde med Veteranfonden, som har skabt en virkelig unik gin, som vi kalder Mission Gin. Vi har produceret den sammen med destilleriet, Origin - og det er alt sammen for at hylde de danske veteraner og også for at give dig muligheden for at smage på verden! Mission Gin er nemlig lavet på helt særlige krydderier. Alt dette har vi fået en snak med ophavsmanden og initiativtageren til Veteranfonden om, som medvirker i afsnittet.
Apple Podcasts: Afsnit 35 - Veteranfonden og Mission GinGoogle Podcasts: Afsnit 35 - Veteranfonden og Mission GinSpotify: Afsnit 35 - Veteranfonden og Mission Gin

Afsnit 34 - Bordeaux (venstre bred)

Vi afslutter vores lille fokus på Bordeaux. I dette afsnit handler det om venstrebredden af Bordeaux, hvor det er Cabernet Sauvignon, der er i front i rødvinene sammen med Sauvignon Blanc og Sémillon for hvidvinene og dessertvinene. Så gør dig klar til at lære mere om appellationerne fra venstrebredden, som står bag de mest ikoniske vine i Bordeaux. Men husk at lytte til afsnit 10 og afsnit 29 først, så du får den vigtige grundviden med.
Apple Podcasts: Afsnit 34 - Bordeaux (venstre bred)Google Podcasts: Afsnit 34 - Bordeaux (venstre bred)Spotify: Afsnit 34 - Bordeaux (venstre bred)

Afsnit 33 - Nytår

Tiden flyver afsted - og nu er der altså gået endnu et år! Selvom, at årenes forløb er forskellige, så er årets sidste aften dog næsten altid den samme. Nytårsaften er også en traditionsbundet aften - så i dette afsnit ser vi på, hvad der skal være styr på ift. de våde varer! Der skal nemlig både vin, spiritus og cocktails på bordet, når vi byder det nye år velkommen. Så gør dig klar til at komme i nytårsmode - i dette afsnit bliver du nemlig helt genopfrisket og klar til den store aften!
Apple Podcasts: Afsnit 33 - NytårGoogle Podcasts: Afsnit 33 - NytårSpotify: Afsnit 33 - Nytår

Afsnit 32 - Champagne

Champagne hænger uløseligt sammen med festlige begivenheder og luksus! Det er også en af de mest markedsførte vinstile i verden, som lever godt af sit fornemme omdømme. Der er dog ikke mange, der drikker Champagne til hverdag - og det er meget mystisk, da det er en af de mest alsidige madvine - og så smager det fantastisk. Champagne giver også et pift til de ellers rutineprægede hverdage. Bliv her klogere på denne fascinerende vinregion og lær mere om druetyperne, klimaet, historien, produktionsmetoden, områderne, etiketterne og klassifikationssystemet.
Apple Podcasts: Afsnit 32 - ChampagneGoogle Podcasts: Afsnit 32 - ChampagneSpotify: Afsnit 32 - Champagne

Afsnit 31 - Julens vin og spiritus

Nu’ det jul igen! Årets mest traditionsbundne højtid står igen for døren, så det er tid til at opfriske hvilke vine og spiritusser, der skal drikkes i julen. Få her det fulde overblik, hvor du får overskuelig og hurtig inspiration i den ellers hektiske juletid. Vi taler om vinparringer til julemåltidet samt den spiritus, som oftest følger efter maden.
Apple Podcasts: Afsnit 31 - Julens vin og spiritusGoogle Podcasts: Afsnit 31 - Julens vin og spiritusSpotify: Afsnit 31 - Julens vin og spiritus

Afsnit 30 - Cognac

I dette afsnit holder vi en lille pause fra vinen... og så alligevel ikke. Det skal nemlig handle om Cognac, som jo egentlig bare er destilleret vin. Vi skal derfor stadig lære om druer, forskellige subzoner og selvfølgelig hvordan man laver cognac. Vi har Cyril Godet med fra vores fantastiske producent, Godet, som også kommer med en masse guldkorn.
Apple Podcasts: Afsnit 30 - CognacGoogle Podcasts: Afsnit 30 - CognacSpotify: Afsnit 30 - Cognac

Afsnit 29 - Bordeaux (højre bred)

I dette afsnit vender vi tilbage til Bordeaux. Denne gang zoomes der dog ind på højrebredden, hvor man finder en række appellationer, der fokuserer på Merlot-druen. Du kommer til at lære om de forskellige appellationer, deres klimaer og klassifikationer. Som gæst har vi også Franck Griffoul fra Vignobles Brunot, som er en af vores trofaste producenter, der står bag vores forskellige højrebreds-vinhuse.
Apple Podcasts: Afsnit 29 - Bordeaux (højre bred)Google Podcasts: Afsnit 29 - Bordeaux (højre bred)Spotify: Afsnit 29 - Bordeaux (højre bred)

Afsnit 28 - Languedoc og Roussillon

Du kender helt sikkert vinene fra Sydrhône, som er et af danskernes favoritområder. Men lige vest for Rhônedalen, der starter de to regioner, Languedoc og Roussillon. Her, der kan man finde vine, som er i samme stil, men som typisk koster langt mindre end dem fra Rhône. Det er et kæmpe område, som producerer tonsvis af flasker i mange forskellige vinstile - både rød, hvid, rosé mousserende og hedvin. I dette afsnit zoomer vi ind på de her to regioner og finder ud af, hvad det egentlig er, de laver dernede.
Apple Podcasts: Afsnit 28 - Languedoc og RoussillonGoogle Podcasts: Afsnit 28 - Languedoc og RoussillonSpotify: Afsnit 28 - Languedoc og Roussillon

Afsnit 27 - Zinfandel

Det kan godt være, at Pinot Noir og Chardonnay er de to mest prestigefyldte druesorter i verden. Men når det kommer til stykket, hvad er det så de danske forbrugere typisk hiver ned fra hylderne? Zinfandel-druen er i hvert fald det sikre valg - og med god grund. Den kan nemlig lave  vine, som minder om både de populære vine fra Sydrhône - men også Amarone, som især også falder i god jord herhjemme. Zinfandel hedder også, Primitivo, i Italien - og i dette afsnit lærer du om historien bag denne drue, samt hvor den dyrkes henne.
Apple Podcasts: Afsnit 27 - ZinfandelGoogle Podcasts: Afsnit 27 - ZinfandelSpotify: Afsnit 27 - Zinfandel

Afsnit 26 - Syditalien

Syditalienske vine er virkelig populære i Danmark. Det er nemlig her, man får nogle solmodne og kraftige vine, som passer perfekt til de danske smagsløg. De fleste har nok smagt vinene herfra på et tidspunkt, men har du også styr på hvilke regioner, der står bag vinene og hvilke druer, man egentlig bruger? Hvis ikke, så kommer du i hvert fald til at lære det i dette afsnit. Så følg med nu, hvor vi gennemgår regionerne, Campania, Puglia, Basilicata, Calabrien og Sicilien - men vi svinger også lige forbi Sardinien, nu hvor vi er i gang.
Apple Podcasts: Afsnit 26 - SyditalienGoogle Podcasts: Afsnit 26 - SyditalienSpotify: Afsnit 26 - Syditalien

Afsnit 25 - Nordøstitalien

I den østlige del af Norditalien, der finder man tre regioner, som laver vine, hvor man bl.a. bruger særlige vinmetoder. Det er dog også her, hvor kulturer mødes, da mange af vinene henter inspiration fra nabolandene i nord og øst.

Dette afsnit er et lynkursus, hvor du lærer om druerne og vinstilene i regionerne, Trentino-Alto Adige, Friuli-Venezia Giulia og Veneto - men der kigges også lige hurtigt på Emilia Romagna.
Apple Podcasts: Afsnit 25 - NordøstitalienGoogle Podcasts: Afsnit 25 - NordøstitalienSpotify: Afsnit 25 - Nordøstitalien

Afsnit 24 - Tempranillo

Der tages hul på endnu et afsnit i vores drueserie. Denne gang handler det om Spaniens signaturdrue, Tempranillo, som næsten kun producerer vin på Den Iberiske Halvø. Du kommer til at lære om druens biologiske karaktertræk, hvor der også kommer noget generel botanisk viden, og så ser vi nærmere på Spaniens to hovedregioner for Tempranillo, nemlig La Rioja og Castilla y León.
Apple Podcasts: Afsnit 24 - TempranilloGoogle Podcasts: Afsnit 24 - TempranilloSpotify: Afsnit 24 - Tempranillo

Afsnit 23 - Sherry

Så skal vi tilbage til hedvinene, men denne gang handler det om sherry, som kommer fra et af de sydligste vinområder på fastlandet i Europa.


Når du hører ordet, sherry, så tænker du nok på din bedstemor med lugten af mahognimøbler og cerutter - og så den søde sherry, som har stået åbent inde i skabet i flere år. Den side af sherry-verdenen, er dog mest for for dem, som bor uden for Spanien. De rigtige sherry-aficionados, de drikker nemlig de mere hædrede sherry-stile, som er knastørre, hvor hele processen bag skabelsen af dem er dybt fascinerende og også ret nørdet.

Så læn dig tilbage og nyd dette indblik i vinverdenen, som virkelig er et kapitel for sig selv - det er nemlig nogle helt særlige vine, som du lærer at kende i dette afsnit.
Apple Podcasts: Afsnit 23 - SherryGoogle Podcasts: Afsnit 23 - SherrySpotify: Afsnit 23 - Sherry

Afsnit 22 - Østrig

Det er måske ikke alle, der er klar over, hvad østrigsk vin egentlig går ud på - men det er faktisk godt for alle dem, som har fundet ud af, at man virkelig får høj kvalitet herfra. Det er nemlig fantastiske vine, der kommer fra Østrig, og de bliver kun mere og mere hypede. Det er nemlig et land, som laver vine på lokale druesorter, som folk ikke har så meget erfaring med, men når først, at vindrikkerne får øjnene op for dem, så stikker det altså af - for man får nemlig også rigtig meget vin for pengene her i Østrig. Få her et lynkursus, hvor du lærer om druerne, vinloven, klimaet og appellationerne.


I dette afsnit bliver du klogere på Sydafrika som vinland, hvor du lærer om historien, om klimaerne, druerne og appellationssystemet, og så bliver de forskellige vinområder også gennemgået.
Apple Podcasts: Afsnit 22 - ØstrigGoogle Podcasts: Afsnit 22 - ØstrigSpotify: Afsnit 22 - Østrig

Afsnit 21 - Sydafrika

Nu skal det handle om Sydafrika, som kommercielt set er et ret nyt vinland, men man laver dog alligevel nogle vine, som man virkelig skal holde øje med. De har nemlig taget den franske vinkultur til sig, og i dag, så laver de vine, som konkurrerer med forbillederne fra Europa. Men den høje kvalitet, man får ift. den lave pris, man betaler for vinene, den er dog meget bedre her i Sydafrika.


I dette afsnit bliver du klogere på Sydafrika som vinland, hvor du lærer om historien, om klimaerne, druerne og appellationssystemet, og så bliver de forskellige vinområder også gennemgået.
Apple Podcasts: Afsnit 21 - SydafrikaGoogle Podcasts: Afsnit 21 - SydafrikaSpotify: Afsnit 21 - Sydafrika

Afsnit 20 - Chardonnay

I dette afsnit hiver vi endnu en drue op af hatten - det skal nemlig handle om verdens mest populære og prestigefyldte hvidvinsdrue - nemlig, Chardonnay. Alle kender den, men det er nok ikke alle, der er helt klar over, hvor den stammer fra, hvor den bliver dyrket og hvorfor, den egentlig smager som den gør. Men det finder du af i dette afsnit - så følg med her i den her fortsættelse af vores serie om specifikke druer - for efter 20 minutters tid, så bliver du endnu klogere på Chardonnay-druen.
Apple Podcasts: Afsnit 20 - ChardonnayGoogle Podcasts: Afsnit 20 - ChardonnaySpotify: Afsnit 20 - Chardonnay

Afsnit 19 - Loiredalen

Loire er en stor vinregion, som strækker sig over det vestlige og centrale Frankrig - og her finder man nogle af verdens mest delikate og forfriskende vine. Klimaet ligger lige på grænsen til at kunne modne druer ordentligt, så vinene kan være meget forskellige fra til år til år. Det er dog en region, man skal udforske, da der er mange forskellige druesorter og vinstile, man kan prøve, som også er bundet sammen af en lang række forskellige appellationer. I dette afsnit hiver vi fat i det mest overordnede, så du kan få et godt indtryk af, hvad Loire går ud på.
Apple Podcasts: Afsnit 19 - LoiredalenGoogle Podcasts: Afsnit 19 - LoiredalenSpotify: Afsnit 19 - Loiredalen

Afsnit 18 - Pinot Noir

Pinot Noir er uden tvivl verdens mest prestigefyldte drue, som også står bag verdens dyreste vine. Den er meget besværlig at dyrke, men hvis det gøres ordentligt, så kan man altså producere nogle majestætiske vine, der giver luksusoplevelser, som alle vinnørder jagter. I dette afsnit lærer du om denne vidunderdrues ophav og hvordan, den opfører sig. Du kommer også til at lære lidt om, hvordan vinplanter fungerer - og så ser vi selvfølgelig på, hvilke vinregioner, der leverer de bedste Pinot Noir-vine.
Apple Podcasts: Afsnit 18 - Pinot NoirGoogle Podcasts: Afsnit 18 - Pinot NoirSpotify: Afsnit 18 - Pinot Noir

Afsnit 17 - Californien

Vi tager igen til Amerika, men denne gang skal vi til Californien i USA. Her er man kendt for en lang række forskellige vinstile, som er lavet på de populære europæiske druesorter. Det er en kæmpe vinregion, hvor vinene generelt har stor modenhed og varme, men man finder altså også kølige områder, hvor man kan lave elegante og mere lette vine. Lyt med nu og bliv klogere på vinhistorien, klimaet, druetyperne, appellationssystemet og de forskellige områder.
Apple Podcasts: Afsnit 17 - CalifornienGoogle Podcasts: Afsnit 17 - CalifornienSpotify: Afsnit 17 - Californien

Afsnit 16 - Alsace

Så skal vi til Alsace! Det er en af verdens bedste regioner for hvidvin, og Danmark er faktisk en af de lande, som drikker allermest Alsace-vin - og det giver god mening! Man får nemlig vanvittig meget vin for pengene - det er nemlig vine af topkvalitet, som bliver lavet her! Regionen ligger lige ved den tyske grænse - men Alsace er slet ikke lige så kompliceret at forstå som de tyske regioner - så du kan trygt læne dig tilbage og lytte med. I dette afsnit lærer du det grundlæggende om vinstilene, geologien, klimaet og historien bag Alsace.
Apple Podcasts: Afsnit 16 - AlsaceGoogle Podcasts: Afsnit 16 - AlsaceSpotify: Afsnit 16 - Alsace

Afsnit 15 - Rosé

Foråret er for alvor i gang, og det betyder også, at sommeren snart står for døren. Og når solens stråler kommer frem, og varmen begynder at suse indover landet, så begynder man automatisk at tænke på rosé! Vi elsker alle den her simple og forfriskende vinstil - men det er ikke alle, som er klar over, hvad rosévin egentlig indebærer. Men det lærer du i dette afsnit, og så bliver du altså også helt klar til at fyre noget ekspertviden af, når flaskerne bliver knappet op ude på terrassen og ude på strandturene.
Apple Podcasts: Afsnit 15 - RoséGoogle Podcasts: Afsnit 15 - RoséSpotify: Afsnit 15 - Rosé

Afsnit 14 - Tyskland

Tysk vin er højt elsket af vindrikkere over hele verden - og de vinprofessionelle er også pjattede med det - men de er nok mindre glade for at studere og lære om de regioner og det lovsystem, som står bag vinene. Det er nemlig ret kompliceret at finde hoved og hale i tysk vin - for det første er alting på tysk, og så kan deres lovsystem også virke ret forvirrende en gang i mellem. Lyt med, hvor Alexander vil koge Tyskland ned for dig, så du får lært alt det grundlæggende!
Apple Podcasts: Afsnit 14 - TysklandGoogle Podcasts: Afsnit 14 - TysklandSpotify: Afsnit 14 - Tyskland

Afsnit 13 - Bourgogne

Bourgogne er den mest prestigefyldte vinregion i hele verdenen! Hardcore vinnørder kan få våde drømme om Bourgogne - men man kan også få mareridt - for det er umuligt at mestre hele regionen til perfektion. Du kan altså bruge hele livet på at udforske Bourgogne - og du kan i den grad også bruge alle dine penge på at smage vinene herfra. Det er nemlig i Bourgogne, at de allerdyreste vine i verden kommer fra. Dette afsnit tager dog ikke en hel livstid, men derimod blot tyve minutter.
Apple Podcasts: Afsnit 13 - BourgogneGoogle Podcasts: Afsnit 13 - BourgogneSpotify: Afsnit 13 - Bourgogne

Afsnit 12 - Spanien

Spanien er et stort land, som byder på mange forskellige vinstile - og eftersom, man bruger lokale druesorter, som nærmest ikke kopieres andre steder i verden, så får man nogle meget unikke vine. Man er især kendt for robuste rødvine, mousserende Cava-vine og friske hvidvine samt den legendariske sherry. Gør dig klar til et hurtigt crash course i vinregionerne fra Spanien.
Apple Podcasts: Afsnit 12 - SpanienGoogle Podcasts: Afsnit 12 - SpanienSpotify: Afsnit 12 - Spanien

Afsnit 11 - Piemonte

Piemonte-regionen producerer Italiens mest prestigefyldte vine. Vinene fra Barolo og Barbaresco kan blive rigtig dyre, og de er også blandt verdens mest eftertragtede vine, men der findes også rigtig mange gode hverdagsvine i regionen. Lyt med og lær om klimaet, jordbunden og de populære appellationer i Piemonte.
Apple Podcasts: Afsnit 11 - PiemonteGoogle Podcasts: Afsnit 11 - PiemonteSpotify: Afsnit 11 - Piemonte

Afsnit 10 - Bordeau‪x

Bordeaux er en af verdens mest prestigefyldte vinregioner, hvor både rød-, hvid- og dessertvinene herfra kopieres over hele verden. Går man op i vin, så skal man vide noget om Bordeaux - så lyt med og lær om klimaet, druerne og de forskellige områder i denne vanvittigt populære region.
Apple Podcasts: Afsnit 10 - Bordeau‪xGoogle Podcasts: Afsnit 10 - Bordeau‪xSpotify: Afsnit 10 - Bordeau‪x

Afsnit 9 - New Zealand

New Zealand er et ret nyt vinland, men vinene har allerede fået stor international opmærksomhed for deres kølige vine, som er inspireret af de mest prestigefyldte vinregioner i Frankrig. Følg med og find ud af hvilke vanvittigt gode sager, New Zealand byder på.
Apple Podcasts: Afsnit 9 - New ZealandGoogle Podcasts: Afsnit 9 - New ZealandSpotify: Afsnit 9 - New Zealand

Afsnit 8 - Argentina og Chile

Vi skal til Sydamerika, hvor både klimaet, landskabet og historien er en helt anden end i Europa. I dette afsnit dykker vi ned i Argentina og Chile, som gemmer på nogle af verdens bedste vine til prisen! Hør mere om hvordan vinindustrien startede i Sydamerika og lær om klimaerne, druerne og hvordan vinene smager.
Apple Podcasts: Afsnit 8 - Argentina og ChileGoogle Podcasts: Afsnit 8 - Argentina og ChileSpotify: Afsnit 8 - Argentina og Chile

Afsnit 7 - Cocktails og gin

2020 er ved at være forbi, og vi skal nu alle til at fejre det kommende
år på nytårsaften. Traditionen kræver, at der er Champagne til nytår, men der skal i den grad også være cocktails! Lyt med og lær om de perfekte nytårscocktails og bliv også klogere på en af danskernes favoritspiritus - nemlig gin.
Apple Podcasts: Afsnit 7 - Cocktails og ginGoogle Podcasts: Afsnit 7 - Cocktails og ginSpotify: Afsnit 7 - Cocktails og gin

Afsnit 6 - Bobler

Julen er nu kun få dage væk, men der er lige en sidste ting, der skal klares... Det er nemlig utænkeligt at starte en overdådig aften uden et glas bobler - så det må endelig ikke mangle her i julen! Udvalget er dog enormt - så hvad skal man vælge? Lyt med og få overblikket over de mousserende vine.
Apple Podcasts: Afsnit 6 - BoblerGoogle Podcasts: Afsnit 6 - BoblerSpotify: Afsnit 6 - Bobler

Afsnit 5 - Portvin og kirsebærvin

Vi skal tilbage til julebordet, og her står risalamanden og venter! Der skal noget sødt i glasset, som kan hamle op med den cremede grød og kirsebærsovsen. Lyt med, når Alexander udvælger de bedste portvine og kirsebærvine til julen.
Apple Podcasts: Afsnit 5 - Portvin og kirsebærvinGoogle Podcasts: Afsnit 5 - Portvin og kirsebærvinSpotify: Afsnit 5 - Portvin og kirsebærvin

Afsnit 4 - Julespiritus

Vi kommer tættere på julen, og det bliver koldere og koldere udenfor! Derfor skal vi have noget at styrke os på. I dette afsnit tager vi et afbræk fra vinene, hvor Alexander fortæller dig, hvilke spiritusser, du skal have fat i her i juletiden.
Apple Podcasts: Afsnit 4 - JulespiritusGoogle Podcasts: Afsnit 4 - JulespiritusSpotify: Afsnit 4 - Julespiritus

Afsnit 3 - Julekassen

Så står julen for døren! Det betyder, at der skal købes ind til årets julevine, som bestemt ikke må mangle noget. I dette afsnit fortæller Alexander, hvilke tørre vine, du skal have fat i, som kan hamle op med den kraftige julemad.
Apple Podcasts: Afsnit 3 - JulekassenGoogle Podcasts: Afsnit 3 - JulekassenSpotify: Afsnit 3 - Julekassen

Afsnit 2 - Rhônedalen

Rhône gemmer på nogle af verdens bedste vine! Der er kødfuld Syrah i Nordrhône og saftig Grenache i Sydrhône, sammen med cremede og fyldige hvidvine. Lyt med og få alt den nødvendige viden om denne fantastiske vinregion.
Apple Podcasts: : Afsnit 2 - RhônedalenGoogle Podcasts: : Afsnit 2 - RhônedalenSpotify: : Afsnit 2 - Rhônedalen

Afsnit 1 - Toscana

I første afsnit handler det om rødvinene fra Toscana, hvor du kommer til at lære om Italiens appellationssystem, om klimaer, årgange, druetyper og meget mere. I første afsnit bliver du også præsenteret for meget af den vigtige basisviden indenfor vin, så du er godt klædt på til de kommende afsnit.
Apple Podcasts: Afsnit 1 - ToscanaGoogle Podcasts: Afsnit 1 - ToscanaSpotify: Afsnit 1 - Toscana
Vores podcast bliver også distribueret til mange andre podcast apps, så hvis du bruger en anden kan du bare søge efter Holte Vinlager i din favorit app. Kan du ikke finde podcasten, så send os en mail på marketing@holtevinlager.dk. Så undersøger vi om vi også kan få den lagt der.