Holte Vinlager Hørsholm

Hørsholm butikken er en af de ”gamle” Holte Vinlager butikker. Den blev etableret tilbage i 1984, og er i dag en del af ApS’et for de 4 gamle butikker - Frederiksberg, Virum, Holte og Hørsholm.

Vagn Kristensen er i dag bestyrer af butikken. Vagn har en sommelier uddannelse fra London, og har gennem de seneste mange år været at finde i restaurationsbranchen, hvor han blandt andet har været restaurantchef på Rungstedgaard.

Inden da har han været vinkonsulent og bestyrer af den gamle butik W.Ø. Larsen på Strøget. Privat bor Vagn i lokalområdet og bruger sin fritid på sine 2 drenge, lange gåture, fodbold og på sin store interesse for vin.

Herudover vil du møde Kristoffer Høyer som har været i Holte Vinlager i en årrække, først som chauffør og de seneste 5 år som uddannet vinhandler.

I kan derfor forvente en god bred viden om både de gyldne dråber, mad/vin match og cigarer.  
 
Hørsholm butikken har udover vinen et stort udvalg af kvalitets spiritus, og måske Nordsjællands bedste cigar/pibe udvalg samt diverse specialiteter.

Der er gode parkeringsforhold i gården bag butikken, og vi hjælper selvfølgelig altid med at bære dine varer ud til bilen.

Fragtfri levering:
Gratis levering i lokalområdet, eller ved køb over 799,-

Se åbningstider og hvor vi bor