Zinfandel
Zinfandel
Zinfandel

Klassisk ”Zin” fra Charles & Charles – sikke en bombe!
Denne Zinfandel er stor på smag, dybde og farve. Den er ualmindeligt indbydende og har alt den fylde og blødhed, som en rigtig Zinfandel skal have. Vinen er lavet på 90% Zinfandel, 6% Merlot og 4% Syrah.
Druerne kommer primært fra Lodi regionen, i Central Valley. Der er også brugt druer fra Mendocino og Lake County, hvor klimaet er noget køligere. Den er ydermere blevet fadlagret på både amerikanske og franske egetræsfade. Krydderier, svesker og vanilje præger duften og smagen er levende, moden og generøs. Nuancerne understøttes af en elegant vanilje-blødhed og velstrukturerede tanniner. Vinen kan drikkes alene, men vil også være perfekt i selskab med grillede bøffer eller efterårets simreretter.


Charles & Charles er et samarbejde mellem to af USA’s mest innovative vinavlere, Charles Smith og Charles Bieler. Charles Smith har kuriøst nok en fortid i Danmark, hvor han boede i 9 år. Her arbejdede han som manager for diverse rockbands – blandt andre, The Raveonettes. Livet på vejen med ”wining and dining” blev katalysator for Smiths passion for vine, og ultimativt, starten på hans karriere som winemaker. I 1999 flyttede han tilbage til Seattle, og i 2001 udgav han sine første vine. Som selvlært vinavler betragtes Charles Smith som en ægte håndværker og pioner indenfor vinbranchen. Dette bekræftes af et utal af priser og medaljer – heriblandt den imponerende hæder som ”Winemaker of the Year 2014”, kåret af det respekterede vinmagasin, Wine Enthusiast.
Charles Bieler kan betegnes som noget af en globetrotter. Født i London, og opvokset i New York og Montreal. Egentlig var det aldrig hans intention eller drøm, at skulle beskæftige sig med vin – men på grund af hans fars ejerskab af en vingård i Provence, blev han alligevel fascineret og draget af vinens verden. Bieler anses i dag som værende én af pionererne indenfor Rosévin, i USA. I tiden hvor Rosé var ”umoderne”, kørte han USA tyndt i en pink Cadillac, for at promovere hans families brand ”Routas”, og for at slå et slag for Rosévin generelt.
Lige for tiden er Charles Bieler involveret i fire separate partnerskaber. Blandt andet dette med Charles Smith – og et med Joel Gott Winery – som vi også forhandler i Holte Vinlager.


Vis mere
Vis mindre

Zinfandel

   På lager
Antal
VinhusCharles & Charles
Årgang2015
Flaskestørrelse75 cl.
VarenummerP16151014
Mest sete varer
Andre har også købt
Châteauneuf-du-Pape
Pimpala Road Shiraz
Vacqueyras
Vacqueyras
Fra 110,00