Viva España
Viva España
Spanien oplever i disse år en enorm udvikling indenfor vindyrkning. Der fremstilles vine af tårnhøj kvalitet til fornuftige priser, og dem har vi i Holte Vinlager. Derfor har vi sammensat en forrygende blanding af spanske vine til dig. Specielt med fokus på de nye fremadstormende vindistrikter, som Jumilla, Montsant og Toro, men for at give dig muligheden for at sammenligne, har vi også givet plads til et par velproducerede vine fra Ribera del Duero og Priorat. Vi topper kassen med en forrygende hvidvin fra Galicien – god fornøjelse!

Smagekassen indeholder:



Goru Monastrell – 2014 Jumilla
Muskelkraftig rødvin! Fra vinregionen Jumilla i det sydøstlige Spanien, får du her en yderst potent og velstruktureret vin. En eksplosion af sorte frugter, lakrids, balsamico, krydderi og sød tobak, kæler for dine smagsløg. Kan varmt anbefales til eksempelvis højrebsbøffer fra grillen. Ilt gerne vinen en time inden servering.

Camparrón – 2011 Toro Reserva
Hvilken fornøjelse! Fire generationers erfaringer, kan virkelig smages igennem, i denne forrygende vin. Tinta de Toro (Tempranillo), når den er bedst – med alder på og sammensat til perfektion. Fyldig, saftig, krydret og med indsmigrende fadnoter, der helstøber vinen. Drik den gerne alene eller til tapas.

PradoRey Roble  – 2016 Ribera del Duero
91 Point fra Guia PeñinBronze i Decanter
Herlig allround vin fra kultdistriktet, Ribera del Duero. God fylde, lidt “fed” i stilen og med behagelig balsamisk krydret eftersmag. Tre måneder på egetræsfade afrunder vinen elegant. Server den gerne til oste- og pølsebordet.

Rojalet – 2014 Montsant
I Montsant laver man vin på de samme druer og med de samme traditioner, som man gør i det mere berømte nabodistrikt, Priorat. Denne vin er ingen undtagelse. En ”krydderbasse” med en flot koncentration af brombær, lakrids, peber, rosmarin, enebær og vanilje. Ideel til steg af gris eller kalv. Husk de store rødvinsglas!

Troupe Albariño – 2018 Rias Baixas
En vaskeægte ”feel-good-vin”. Den fremstår strågul med et let grønligt skær. God intens duft af fersken, mango, pære og passionsfrugt. Smagen er frisk og byder på citrus og pink grapefrugt. Druen, Albariño har fået et stærkt comeback de seneste år – smag her hvorfor!

Clos Roja – 2015 Priorat
6 stjerner på flaskehalsen.nu
5 stjerner på vinavisen.dk
Tidligere var Prioratvine ofte rå og alkoholtunge, men denne vin beviser det modsatte: Den sniger sig ind som en forførende helhedsoplevelse, der holder fast i alle smagssanserne længe efter at dråberne har sluppet mundtøjet. Et lille mesterværk!
Vis mere
Vis mindre

Viva España

Før 810,00
550,00
Tilbuddet gælder så længe lager haves.
   På lager
Antal
ÅrgangMix-kasse
Flaskestørrelse450 cl.
VarenummerSK0080
Mest sete varer
Andre har også købt
Sensommer-kassen
Sensommer-kassen
Før 822,00
499,00
Cape Tranquility BIB (300 cl.)
Silvia Cellars Three Barrels Blend