Verrazzano Rosso

Toscansk perle til yderst attraktiv pris.

Vi smagte første gang Verrazzanos vine på en restaurant i Firenze - for over 30 år siden! Det blev straks besluttet at denne producent skulle forhandles gennem os, og heldigvis var ejerne enige, da vi talte med dem efterfølgende.

Verrazzano har været en fast del af os lige siden. Klassisk Chianti-stil og siden 2014 økologiske vine hele vejen rundt.

Vinens karakter:

Rubinrød farve med violette nuancer, harmonisk smag og en afbalanceret struktur. Duften giver en god intensitet med noter af røde frugter og blomster - venlig og behagelig vin, der egner sig til det moderne ”fusionskøkken".

Hvad er vinen velegnet til?

Verrazzano Rosso smager forrygende godt i selskab med lyst kød som gris, kalv eller kylling. Den er også lækker til friske, faste oste og vegetarretter.

Serveringstemperatur cirka 15-17 grader.

Sådan er vinen fremstillet:

Vinen er lavet på Sangiovese, Merlot og Trebbiano. Druerne høstet manuelt. Gæringen foregår ved en kontrolleret temperatur på 26-28 grader, og macerationsperioden varer 6-7 dage. Vinen er ikke blevet fadlagret.

Om producenten:

Verrazzano ejendommen ligger på en bakketop i området mellem Firenze og Siena, i hjertet af Chianti Classico.

Ejendommen, som oprindeligt var etruskisk, og siden romersk, kom i Verrazzano-familiens eje i det 7. århundrede. Traditionen omkring vinfremstilling kan føres tilbage til år 1170.
Verrazzano er medgrundlægger af Conzorsio del Gallo Nero, Den Sorte Hane - Chiantis eget varemærke siden 1924. I dag fremstår ejendommen med tidligere tiders pragt, takket være det tålmodige arbejde fra det nuværende ejerpar, Sylvia og Luigi Cappellini.

Vinene fra Verrazzano præsenterer den klassiske Chianti stil. Karakterfulde og flotte vine med stor duft og megen fylde i smagen. Kan drikkes nu, men også lagres 4-6 år.

Verrazzano's vine vokser på leret, sandet jord med en del kalk. Vingården ligger mellem 380 og 450 meter over havets overflade. Man helliger sig økologisk vækst, idet der fjernes ukrudt mekanisk, og der tyndes ud blandt druerne for at få et mindre, men bedre udbytte