Thörnicher Ritsch Handwerk Riesling Trocken
Thörnicher Ritsch Handwerk Riesling Trocken

Mosel-Riesling i særklasse!


Nogle vil mene at de bedste Riesling-vine laves i Mosel, i Sydtyskland. Det skal vi ikke gøre os til dommere over. Men faktum er, at denne vin smager enestående godt. Søger du en helt speciel hvidvinsoplevelse, så kan vi kun anbefale dig at smage denne.

Anmeldelser:

6 flotte stjerner fra flaskehalsen.nu, april 2020:
"Riesling har sin karakteristiske stil, hvor der i både smag og aroma findes nogle noter, som mange vinkendere sammenligner med petroleum. Det lyder egentlig ikke rart, at man skal rode sig ud i at drikke den slags, men hvis du vil opdage det magiske øjeblik, som disse petroleums-lignende noter kan frembringe, så finder du dem i fuldt flor i Handwerks tørre Riesling.

Det er lidt svært at beskrive disse helt særlige smagsnuancer, men de er først og fremmest meget kraftfulde, har en betydelig del af friskhed, dyb og koncentreret frugt, en power, der går direkte gennem næseborene og op i hjernens lykke-center, og endelig har de en kompleksitet og fedme, der betyder at de breder sig ud over alle smags- og lugtesanser på samme tider.

Hvis der er små sløserier i produktionen bliver slet ikke til at holde ud, fordi man fornemmer, at alle små nuancer er forstærket – men hvis producenten har styr på sine processer, så bliver det himmelsk. Her er vi i den sidstnævnte kategori, og hvis Handwerk vejer en smule tungere i den ene side fremfor den anden, så er det den tørre kategori, den læner sig mest ind under.

En superdejlig hvidvin fra Handwerk – og fristelsen er for stor til at gøre andet end at kalde det forbandet godt håndværk."


Handwerk Rieslings karakter:

Vinen byder på en både syrlig og let røget duft. Af en Riesling at være viser den en høj viskositet (konsistens) med pæne gardiner i glasset. I smagen opleves en dejlig tørhed og smagsnoter af petroleum, bergamotte, umoden honningmelon og frisk grønt græs. Vinen afsluttes med en lang, forfriskende og dejlig eftersmag.

Hvad er vinen velegnet til?

Vinen smager virkelig godt i selskab med lyst kød og krydrede vegetarretter. Også perfekt til solide fiskerretter.

Nyd gerne vinen ved cirka 9-12 grader.

Sådan er Handwerk Riesling fremstillet:

Fremstillet på Riesling og fadlagret på nye franske tonneau-fade i cirka en måned.

Om producenten:

I 1628 arvede familien Ludwig er lille stykke land i Thörnich, ved Mosel-floden. Allerede dengang grundlagdes Weingut Gebrüder Ludwig og i dag – næsten 400 år og mange generationer senere – driver Meike og Thomas Ludwig vingården videre med stor passion og lidenskab. Cirka 10 hektar land beplantet med vinstokke på stejle, skiferholdige sydsydvest vendte skråninger, har Ludwig til rådighed og man har valgt at specialisere sig i Riesling vine. Man dyrker dog også andre druer, men det er især deres Riesling vine der udmærker sig ved at have en utrolig flot og indsmigrende karakter.

Hos Weingut Gebrüder Ludwig tilstræbes det, at man i vinfremstillingen går efter den højeste kvalitet ved hjælp af naturlige midler og som Thomas siger: ”Så meget som nødvendigt – så lidt som muligt.”

I disse år oplever Mosel den måske største koncentration af unge, ambitiøse og talentfulde vinmagere i sammenligning med resten af vintyskland. Unge, der målrettet og kompromisløst brænder for den fremragende og forførende moderne-klassiske Mosel-stil. Meike og Thomas er symboler på netop dette og vi anbefaler dig at prøve deres vine!

Vis mere
Vis mindre

Thörnicher Ritsch Handwerk Riesling Trocken

   På lager
Antal
Alc %12,5%
LandTyskland
OmrådeMosel
VinhusWeingut Gebr. Ludwig
Årgang2018
DruerRiesling
SmagsretningFyldig
Tør
Kompleks
Velegnet tilAperitif/uden mad
Fisk
Salater
Kalv
Risotto
Lyst kød
Flaskestørrelse75 cl.
TypeHvidvin
VarenummerT01231009
Mest sete varer
Andre har også købt
Thörnicher Ritsch Riesling Trocken
G3 Grauburgunder
G3 Grauburgunder
Fra 110,00
Alsace Pinot Gris