Nu har du chancen for at få seks fantastiske smagsoplevelser fra det solbeskinnede Californien. Vi har nemlig sammensat en lækker smagekasse til dig, som uden tvivl vil begejstre.
Du får to hvidvine og fire rødvine – alle i rigtig høj kvalitet. Kassen får du til en ekstra skarp pris – god fornøjelse!
Kassen indeholder:
Pinot Noir – 2019 Joel Gott De kan altså noget med Pinot Noir i Californien og her får du et supergodt eksempel på en vin, dyrket under optimale betingelser - nemlig i Santa Barbara.
Varme dage og kølige nætter giver her en fantastisk vin med lækker og elegant smag af især kirsebær, blomme og krydderier.
Zinfandel – 2018 Joel Gott Vinen er lavet på ren Zinfandel – men det interessante er, at druerne kommer fra tre forskellige vinmarker, og det er med til at give vinen en enorm kompleksitet.
I duften findes kirsebær, moden blomme, vanilje, sort te og søde krydderier. Samme elementer går igen i smagen, og vinen afsluttes med silkebløde tanniner og en delikat finish.
Pinot Noir – 2018 Silvia Cellars Skøn Pinot Noir fra Californien, hvor hindbærnuancer og skovbund præger duften. Smagen er både blød og elegant, og med en underliggende mineralitet, der giver vinen et køligt præg.
Vinen vil være ideel til grillet tun eller kylling, og så vil den også være god til risotto med svampe.
Zinfandel – 2018 Silvia Cellars Zinfandel som den skal smage – kraftig, solmoden og masser af fed bærfrugt. Den er ikke bombastisk, men flot afbalanceret.
Man fornemmer tydeligt at vinmageren Antonio Silvia sætter en stor ære i at arbejde hårdt, for at producere topvine til fornuftige priser.
Gold – 2019 Ménage à Trois Forrygende Chardonnay! Vinen har en uimodståelig duft af crème brulée og kandiseret ananas. Smagen bugner af tropiske frugter og luksuriøs fransk egetræsvanilje.
Vinen kan matche lidt af hvert – eksempelvis cremede pastaretter, risotto, lyst kød og orientalsk krydret mad.
Ekstra Bladet - 5 STJERNER & GODT KØB
Chardonnay – 2018 Folie à Deux Utrolig flot hvidvin som har gæret og lagret på tre typer egetræsfade: franske, amerikanske og ungarske. Tilsammen tilfører de vinen en enorm kompleksitet.
Fylde og dybde i perfekt harmoni med mineralitet gør denne hvidvin til et sikkert valg til fiskeretter, charcuteri og milde oste.
Din Vin Guide - 5 GLAS & 90 POINT flaskehalsen.nu - 5 STJERNER