Schloss Bockfliess Hauchzart
Schloss Bockfliess Hauchzart

Fremragende hvidvin på kun 9,5% alkohol



Meget delikat hvidvin som dufter af forår og kølig sommerbrise. Den lave alkoholprocent gør den til en herlig tørstslukker på de varme forårs- og sommerdage. For at kunne holde alkoholprocenten så lav høster man tidligere end normalt. Det reducerer sukkerindholdet i druerne - og dermed også alkoholen.

Hauchzarts karakter:

Smagen er dejlig frisk og liflig, med karakter af "nordeuropa". Det betyder at den har frugt og finesse, men uden for meget fedme og uden for meget sødme i frugten. Lidt lys melon, gult æble og en mild og blød eftersmag af hvide og gule markblomster.

Hvad er vinen velegnet til?

Vinen egner sig rigtig godt som aperitif, til velkomst - og som hyggespreder. Den vil også kunne matche lette salater og lette fiskeretter.

Weingut Pfaffl – kåret til Europas bedste vingård i 2016, af Wine Enthusiast!


Vinproducenten bag Schloss Bockfliess-vinene er ingen ringere, end den meget respekterede Pfaffl-familie. Her er der tale om et ægte familieforetagende. Roman Pfaffl er 2. generation på vingården og sammen med sin søster Heidemarie Fischer står han i spidsen for Weingut Pfaffl. Roman er passioneret vinavler, og mens han får jord under neglene i vinmarkerne, så sørger Heidemarie for de administrative og markedsføringsmæssige opgaver. Forældrene er stadig en del af hverdagen på vingården, men de er så småt trådt i baggrunden.

Pfaffl begyndte vindyrkningen på markerne omkring den lille by Stetten. Her finder vi stadig hovedsædet og de første vinmarker, men i dag råder Pfaffl over vinmarker i 13 forskellige landsbyer i området. Roman lægger enorm stor værdi i omhyggelig pleje af vinmarkerne. Han betragter netop grundig pleje af vinstokkene, som en enestående mulighed for at få udtrykt den helt specielle karakter i regionens jordbundsforhold på. Roman er winemaker og en rigtig "kælderrotte" i ordets bedste forstand. Vinsmagning er hans passion. Når han har brug for en pause, finder han inspiration til at udforske Weinviertel-bakkerne på sin racercykel.

Roman Pfaffl afslører én af hemmelighederne bag det særlige præg, en del af vinene fra Pfaffl har. De lagrer nemlig ikke kun på franske egefade, men en del af dem også på østrigske acacie-fade. ”Det giver en mere frugtpræget stil og nogle mere fyldige vine, der for mig er meget østrigsk i stilen”, siger Roman Pfaffl.

Schloss Bockfliess ligger ved landsbyen, Weinviertel, i det nordøstlige Østrig. Slottet (schloss) har eksisteret siden 1200-tallet og har haft et utal af ejere og familier boende. Vinmarkerne omkring slottet troner på nærmest majestætisk facon ud over Marchfeld-sletten. Samtidig nyder vinstokkene godt af det varme klima, imens Hochleiten-skoven mod nord virker som et beskyttende skjold mod den kolde nordenvind.
Vis mere
Vis mindre

Schloss Bockfliess Hauchzart

   På lager
Antal
TypeHvidvin
Alc %9,5%
LandØstrig
VinhusSchloss Bockfliess
Årgang2018
DruerGrüner Veltliner
Muskateller
SmagsretningFrugtig
Frisk
Halvtør
Let
Delikat
Velegnet tilAperitif/uden mad
Salater
Lette retter
Allround
Flaskestørrelse75 cl.
VarenummerT00631001
Mest sete varer