Rosenhof Eiswein
Rosenhof Eiswein
5 stjerner på flaskehalsen.nu, uge 43 2018:
"Grüner Veltliner-druen kender vi bedst fra fortryllende og nuancerede hvidvine. Her er den brugt i en Eiswein, der er en sødmefuld dessertvin, hvor druerne bliver siddende på stokkene, indtil frosten sætter ind. Ofte kan en Eiswein være ekstremt sød, men her rammes en blød struktur, der undgår at nå helt derhen, hvor man fornemmer, at det er på nippet til at blive klistret. Den holder sin frugtrige og flotte aroma, der gør den enormt flot, og som sætter en begrænsning og et modspil op, der gør den store sødme en stor tjeneste."

Charmerende eiswein lavet på Grüner Veltliner. Druen har et tykt drueskind med højt fenolindhold, der gør den modstandsdygtig over for rådsygdomme.
I Østrig må man kun lave eiswein på naturligt frosne druer ved minimum -7 grader.

Rig, koncentreret, krydret - og på en gang kompleks og præcis.
Honning og tropisk frugt balanceret af en tilpas syre.
Ideel som meditationsvin eller til søde desserter - gerne med tropisk frugt eller citrus.

Weingut Rosenhof ligger i byen Illmitz, øst for Neusiedler See. Neusiedler See er som sø betragtet ret enestående. Den er 30 kilometer lang, men er kun 1 meter dyb. Dette forhold gør, at der gennem de lange varme efterårsdage udvikles tåge, hvilket er med til at fremme ædel råddenskab på druerne. Burgenland som området også kaldes grænser op til Ungarn, og traditionen med de søde vine kan sagtens være indført herfra.
Weingut Rosenhofs bedste vinmarker ligger på skrænterne bag Illmitz, og søens enestående mikroklima begunstiger vinen der vokser her. Vinhuset er meget kvalitetsbevidst, hvilket bekræftes gennem et utal af præmier og medaljer fra forskellige nationale og internationale vinmesser.
Gården er ejet af familien Haider. Vinzent Haider får hjælp i marken af sin søn, og sammen passer de 15 hektar marker. Beplantningen er fordelt således at røde druer optager en tredjedel af pladsen. Man har gennem de seneste år gennemført en teknisk opgradering af huset, og Herr Haider insisterer på at man kun bruger Allier- og Never-egetræsfade.

Skulle man få lyst til at besøge huset ejer Familien Haider både et Gasthof (gæstehus) og en restaurant i tilknytning til vingården.
Vis mere
Vis mindre

Rosenhof Eiswein

229,00
   Varen er midlertidigt udsolgt fra lageret. Kontakt evt. din lokale butik.
TypeDessertvin
Alc %9,5%
LandØstrig
OmrådeBurgenland
VinhusRosenhof
DruerGrüner Veltliner
SmagsretningSød
Velegnet tilAperitif/uden mad
Skimmelost
Dessert
Flaskestørrelse37,5 cl.
VarenummerT00631092
Mest sete varer
Edizione
Edizione Fra 149,00
Château Laussac
Château Laussac Fra 59,00
Sommerkassen
Sommerkassen Før 752,00
499,00
Anniversario
Anniversario Fra 49,00
Andre har også købt
Edizione
Edizione
Fra 149,00
Ritsch Riesling Trocken
Barbera D'Alba Superiore