Moden Riesling med enorm kompleksitet
Det er ikke for sjov, at Riesling er en af klodens mest højtelskede druesorter, da den er utroligt frisk og spændstig, og produceres i et hav af forskellige stilarter.
Mange forbinder Riesling med søde vine, men de mest populære eksemplarer er knastørre. Høstes druerne sent, får man mere sukker i druerne. Denne vins modningsgrad kaldes Spätlese, hvor druerne høstes senere end normalt. Ydermere opnår druerne større kompleksitet og dybde, hvilket tydeligt mærkes i denne vin!
Riesling har også en fantastisk evne til at flaskemodne, hvilket du skal opleve i denne komplekse vin fra Rheinhessen!
Vinens karakter:
Her får du den klassiske Riesling-struktur med høj syre og sprødhed. Denne vin fokuserer på dybe noter af lime, krydderi og elegant mineralitet af kalk. Riesling er notorisk kendt for noter af petroleum, hvilket intensiveres med alderen. Denne modne Riesling fremhæver netop petroleumsnoterne og udstiller dermed druens ikoniske karakteristika. Selvom, dette er en Spätlese-vin, er det stadig en tør vin med blot 4 g. restsukker pr. liter.
Hvad er vinen velegnet til?
Oplagt vin til kalv eller fisk med fast kød, som f.eks. havtaske.
Serveringstemperatur: 8-10 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Bockstein Spätlese er fremstillet på 100% Riesling, som macererer i to dage. Druerne er fra Bockstein-marken, hvor vinstokkene er over 50 år gamle, og gror i en kalket jord med et let lag af løss.
Om producenten:
I maj 2006 begyndte Stefan Breuer at producere vin. Han startede med kun 1 hektar land beplantet med vinstokke, men siden er der sket meget. Producenten Stefan Breuer er nu i besiddelse af intet mindre end 11,5 hektar land i forskellige dyrkningsområder. 10,5 hektar i Tyskland, i områderne Rheingau (omkring Geisenheim, Johannisberg og Erbach) og i Rheinhessen (omkring Grosswinternheim). Den sidste hektar er fordelt på områder i Rioja, Spanien og Piemonte, Italien. Mangfoldigheden i vinmarkernes beskaffenhed skaber karakterfaste og nuancerede vine.
Stefan Breuers filosofi og ambition består i at producere moderne vine uden at afstå fra traditionerne. Meningen er at man skal kunne smage ”terroiren” – altså jordbundskarakteren, med alle dens facetter.
Stefan kommer fra en lang afstamning af fænomenale vinproducenter i Rheingau. Hans berømte onkel, Georg Breuer, er nok den person der først falder i tankerne. Forbindelsen fra vinmarkerne til de snørklede processer i vinkælderen er tillært gennem mange år, og tilbage i 2006 gik Stefan solo, og er siden gået på opdagelse på sin egen måde. Med stor succes!
Vinverdenen udvikler sig konstant – den bliver mere international, varieret og oplevelsesorienteret.
Stefan Breuer tager højde for dette med fremstilling af moderne vine, udveksling af erfaringer med kolleger, og deltagelse i vinsmagninger hos samarbejdspartnere.
Som han siger: ”Gode ideer kan kun ske når du åbner øjnene”!
”Vin er nydelse og lidenskab. Få ting er lige så spændende og varierende som vin. Uanset om man arbejder i vingården eller i kælderen, så handler det om at få det bedste ud af druerne - det er min passion.” - Citat: Stefan Breuer.