Varm og koncentreret syditaliener.
Primitivo er en mørk og kraftig italiensk drue og rødvin, der primært fremstilles i Apulien. Den amerikanske Zinfandel er af én og samme sort – men de to druer og vintyper varierer meget i deres karakteristiske smagsnuancer.
Når Primitivo fremstilles, kræver det varme og en lang sæson. Derfor er netop Primitivo-vin særlig kendt fra det syditalienske, hvor druerne kan få lov til at modne fuldt ud. De bedste Primitivo-vine fremstilles i Primitivo di Manduria i Apulien-distriktet, hvor druerne får varme døgnet rundt.
Den italienske rødvin er ofte mere rustik end den amerikanske Zinfandel, fordi Primitivoen ikke har samme syreindhold til at balancere den ofte høje alkoholprocent.
Vinens karakter:
Her får du essensen af Primitivo fra Syditalien: Masser af sol, modne og ”fede” elementer af kirsebær, solbær, lakrids og blomme. Alt sammen i en yderst charmerende og forførende blanding. Vinen afsluttes appetitligt med noter af vanilje og mokka.
Hvad er vinen velegnet til?
Vinen smager fremragende i selskab med charcuteri, grøntsagssuppe, rødt kød og oste.
Træk gerne vinen op et par timer inden servering, og nyd den ved cirka 18-20 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er lavet på ren Primitivo og druerne er håndhøstet. Derefter gærer vinen ved en kontrolleret temperatur i rustfri ståltanke, hvorefter vinen opbevares i 6 måneder, inden tapning på flaske og frigivelse til salg.
Om producenten:
Det er med stolthed vi kan præsentere vores syditalienske leverandør - Conte di Campiano. Vingården ligger i Manduria og vinene byder på alt det gode fra netop disse kanter: Masser af frugt, varme, fedme og koncentration.
Campiano lægger stor vægt på, at deres vine skal være imødekommende og fløjlsbløde, og samtidig være velegnede både til mad og uden mad. Med disse vine er du således altid garanteret en yderst behagelig oplevelse.