En milepæl for Black Cask-serien!
Hvert år laver Planteray en ny rom i serien ”Black Cask”, og som noget helt særligt markerer 2024-udgaven fejringen af 10-års jubilæet for Black Cask-serien. Denne specielle aftapning er resultatet af Planteray Rums signatur-dobbeltlagringsproces, der giver rommen dens store kompleksitet, raffinement og subtile ristede noter.
Få fingrene i 2024-udgaven og oplev en smagfuld og velafbalanceret rom med elegante noter af frugt og ristede bagværkskrydderier.
Rommens karakter:
Black Cask 2024 byder på tropiske frugtnoter med nuancer af krydderier, karamel, kokos, vanilje og hasselnød. Det er en yderst kompleks rom med lag af brombærtærte, kanel, kakao og honningkage.
Forvent en rund og frugtig rom, som får dig ned i gear med dens blanding af sød melasse, kandiseret hindbær, muskatnød og svesker.
Hvad er rommen velegnet til?
Nydes bedst "on the rocks" eller rent.
Sådan er rommen fremstillet:
Rommen er fremstillet af melasse og sukkerrørshonning og destilleret på pot- og column stills. Blendet består af rom fra Barbados og Paraguay, som efter destillationen får en tropisk lagring i flere år i oprindelseslandene på gamle bourbonfade. Derefter sendes den til det sydvestlige Frankrig, hvor den modnes i kraftigt ristede cognacfade fra Ferrand, som tilføjer rommen dens fine røgede noter. Denne dobbelte modning er signaturen for Planteray-rom, som giver et rigt udtryk med delikate røgede og træagtige noter.
Tappet ved 40% alkohol og med 19 g/L dosage (restsødme). Rommen tappes på den lille buttede Planteray flaske.
Om producenten:
Maison Ferrand, anført af spiritus-guruen Alexandre Gabriel, er firmaet bag nogle af de mest berømte cognac, rom og gins i det moderne spirituslandskab. Under paraplyen findes blandt andre Planteray Rum. Firmaet favner bredt, men fælles for hver en dråbe er en konstant dedikation til kvalitet.
Planteray – tidligere kendt som Plantation – bygger på en tradition inspireret af Caribiens rige romhistorie, hvor de samarbejder med destillerier på flere caribiske øer og i Latinamerika. Siden grundlæggelsen har de fokuseret på at kombinere traditionelt håndværk med moderne blending, hvilket resulterer i rom med en balanceret smagsprofil og kompleksitet. Planteray er kendt for deres evne til at skabe rom, der forener klassisk karakter med tilgængelighed og bred appel.