Fra vores Châteauneuf-du-Pape hus får du her fornøjelsen af en super lækker rødvin. Simpelthen topkvalitet og et fund til prisen.
Vinens karakter:
Cuvée Prestige er fuldfed i stilen, og smagen domineres af mørke kirsebær og fuldmodne blommer. Hertil kommer Provence-krydderier som peber, rosmarin og timian. Et virkelig godt glas vin der bare smager af mere.
Hvad er vinen velegnet til?
Vinen vil være forrygende lækker til årstidens krydrede - og solide kødretter.
Serveringstemperatur cirka 16-18 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Cuvée Prestige er lavet på 70% Grenache, 20% Syrah og 10% Cinsault. Druerne er høstet fra gennemsnitligt 35 år gamle vinstokke og så er den ikke blevet fadlagret - det er med til at bevare en lækker saftig frisk frugt i vinen.
Om Domaine Roger Perrin:
Domænet fik sit navn i 1969, da Roger Perrin overtog vingården efter sin svigerfar, Paul Bravay. Under tragiske omstændigheder døde han midt under en høst i 1986, og herefter overtog sønnen, Luc. Luc var færdiguddannet som ønolog og havde været i lære hos Chateau Beaucastel – én af de absolut bedste producenter i Chateauneuf-du-Pape. Han moderniserede faciliteterne i slutningen af 90’erne, så bygninger såvel som udstyr, den dag i dag, fremstår særdeles velordnede. Men også han blev ramt af en trist skæbne og tabte kampen mod kræften i 2010.
Siden har vingården været drevet af Luc’s søster, Véronique og hendes søn, Xavier. Véronique arbejdede inden overtagelsen, som praktiserende ønolog i Bourgogne og Xavier har gennemgået en ønologisk uddannelse i Macon, ligeledes i Bourgogne. De to og resten af holdet, arbejder nu på, at forevige Roger og Lucs visioner, med grundprincipperne; observation, respekt for naturen, knowhow og tæt samarbejde med deres kunder.
Geografi: Domaine Roger Perrin er beliggende i den sagnomspundne landsby Chateauneuf-du-Pape, som er beliggende i den sydlige del af Rhône-dalen. Rhône-dalen er ca 800 km lang og går gennem Frankrig og Schweiz. Den har sit udspring i Valais i Schweiz og sit udløb i Camargue, et stort sumpområde syd for Nîmes og Avignon.