Lækker og meget alsidig vin fra Sydfrankrig.
Ualmindelig lækker, afstemt dessertvin. Honning, abrikos, fersken og melon er her fusioneret til perfektion. Yderst velegnet til is- kage- og frugtdesserter, samt blåskimmel. Fungerer også overraskende godt til stærkt krydrede thairetter.
Vinens karakter:
Muscat de Rivesaltes har en helt lys, gylden farve og parfumerede dufte af friskplukkede druer, eksotiske frugter, citrus, orangemarmelade, pære, fersken, abrikos, melon og blomster - især roser. Smagen er sød, fyldig og fed med lav syre, men med en frisk, saftig frugt.
Hvad er vinen velegnet til?
Muscat de Rivesaltes er meget alsidig og kan bruges til mange forskellige retter. Eksempelvis indisk eller thailands mad, blåskimmel - eller gedeost, desserter, frugtsalater, tærter, pandekager med friske eller syltede eksotiske frugter, is eller sorbet - eller blot som aperitif.
Vinen bør drikkes af almindelige vinglas og gerne køleskabskold.
Sådan er vinen fremstillet:
Muscat de Rivesaltes fremstilles udelukkende på Muscat-druer, hvor der tilsættes druesprit for at stoppe gæringen. Vinen bevarer derved sin sødme, mens en kort lagringstid er med til at bevare vinens friskhed og aroma. Denne vin er fremstillet på 70% Muscat d'Alexandria og 30% Muscat á Petits Grains.
Om producenten:
Château de Caladroy begyndte at aftappe vin på ejendommen i 1920'erne. Slottet var en del af kongedømmet Mallorca's grænse, og den ældste del af slottet er fra det 12 århundrede. Vinmarkerne ligger i bakkerne over Perpignan i det franske Catalonien - et vildt, vindomsust område, der grænser op til de snedækkede Pyrenæerbjerge.