Santenay - stor valuta for pengene.
Santenay ligger i den sydlige ende af Côte de Beaune og markerer slutningen af vinregionen Côte d'Or. Vingården strækker sig over landsbyerne Santenay og Remigny. Mangfoldigheden af Santenays vine skyldes i høj grad de forskellige komponenter i dets jordbundsforhold. Den kalkholdige jord ligger oven på forhistoriske lag af endnu ældre kalksten. Appellationen dækker cirka 327 hektar, hvoraf 280 hektar er til de blå druer.
Vinens karakter:
Vinen har en utrolig flot granatrød farve, og duften følger op med en lækker fin aroma af jordbær, kirsebær og hasselnødder. Smagen er meget elegant, koncentreret og vedvarende med afbalancerede tanniner. Eftersmagen er frisk, krydret og en anelse animalsk.
Hvad er vinen velegnet til?
Vinen kan nydes med stort velbehag uden mad og lettere afkølet. Og så vil den også være rigtig lækker til retter med kalv, lyst kød eller vildt.
Serveringstemperatur cirka 15-16 grader. Vinen kan gemmes i op til 9 år fra høståret.
Sådan er vinen fremstillet:
100% Pinot Noir. Druerne håndplukkes, sorteres, knuses og afstilkes. Derefter lagrer vinen i cirka 15 dage på rustfrie ståltanke og til sidst lagres den i egetræstønder i cirka 12 måneder.
Om producenten:
Maison Morin Père & Fils blev grundlagt af Claude Morin i 1822. Vinhuset har hjemme i Nuits-Saint-Georges-regionen i Bourgogne. I dag er Morin vidt berømt - både for deres vine og deres Marc de Bourgogne. Selve kælderen på vingården er fra det 18. århundrede, og den er i sig selv en meget populær seværdighed for vinturister.