Pommard - af mange kendere, den mest beundrede Bourgogne.
Mellem Beaune og Volnay ligger Pommard. Appellationen Pommard har altid nydt stor popularitet for kvaliteten og generøsiteten af sine rødvine. Så tidligt som i middelalderen blev Pommard betragtet som perlen i Bourgogne - vinen, som alle andre blev sammenlignet med. Pommard strækker sig over cirka 340 hektar.
Vinens karakter:
Mørkerød farve med lilla reflektioner. Duften byder på brombær, blåbær, kirsebær og moden blomme. Som vinen modnes opdages også noter af chokolade, læder og peber. Smagen er fast, tør og fyldig. Den har en skøn, mundfyldende tekstur med markante tanniner. En virkelig flot vin med stor nuancerigdom.
Hvad er vinen velegnet til?
Vinens faste tanninstruktur og de koncentrerede aromaer, gør den yderst velegnet til oksekød, lam eller fjerkræ. Den er også forrygende til ost med en veludviklet smag, som eksempelvis Comté.
Serveringstemperatur cirka 14-16 grader. Kan gemmes i op til 15 år fra høståret.
Sådan er vinen fremstillet:
100% Pinot Noir. Druerne til vinen kommer fra marken "Les Charmots". Druerne håndplukkes, sorteres, knuses og afstilkes. Derefter lagrer vinen i cirka 15 dage på rustfrie ståltanke og til sidst lagres den i egetræstønder i cirka 15 måneder.
Om producenten:
Maison Morin Père & Fils blev grundlagt af Claude Morin i 1822. Vinhuset har hjemme i Nuits-Saint-Georges-regionen i Bourgogne. I dag er Morin vidt berømt - både for deres vine og deres Marc de Bourgogne. Selve kælderen på vingården er fra det 18. århundrede, og den er i sig selv en meget populær seværdighed for vinturister.