Nuits-Saint-Georges - symbolet på Côte de Nuits.
Charmerende vinby beliggende i Bourgognes Côte d'Or. Vinmarkerne fordeler sig over 310 hektar, hvoraf 140 hektar er klassificeret som Premier Cru-marker. Nuits-Saint-Georges har ingen Grand Cru-marker, men til gengæld har man et hav af Premier Cru - hele 36!
Vinens karakter:
Flot rubinrød med teglstenfarvede nuancer. I duften opdages primært noter af roser, lakrids, kirsebær og solbær. Men også elementer af læder, pels, trøffel og krydderier fornemmes. Smagen er kraftig, tanninholdig og tør. Som vinen ældes, får den en fremragende blødhed i eftersmagen.
Hvad er vinen velegnet til?
Vinen vil være perfekt til grillet eller stegt kød, og gerne i sauce. Andebryst, vildt og bløde oste kan den også serveres til.
Serveringstemperatur cirka 15-16 grader. Kan gemmes i op til 10 år fra høståret.
Sådan er vinen fremstillet:
100% Pinot Noir. Druerne til vinen kommer fra marken "Les Poulettes", som ligger på toppen af bakketoppen lidt syd for Nuits-Saint-Georges. Druerne håndplukkes, sorteres, knuses og afstilkes. Derefter lagrer vinen i cirka 20 dage på rustfrie ståltanke og til sidst lagres den i egetræstønder i cirka 18 måneder.
Om producenten:
Maison Morin Père & Fils blev grundlagt af Claude Morin i 1822. Vinhuset har hjemme i Nuits-Saint-Georges-regionen i Bourgogne. I dag er Morin vidt berømt - både for deres vine og deres Marc de Bourgogne. Selve kælderen på vingården er fra det 18. århundrede, og den er i sig selv en meget populær seværdighed for vinturister.