Morey-Saint-Denis - Pierre Amiot
Morey-Saint-Denis - Pierre Amiot

Den lidt oversete vin fra det nordlige Bourgogne.


Morey-Saint-Denis ligger lige i smørhullet mellem Gevrey og Chambolle. Kommunen er generelt kendetegnet ved fantastiske vine med stor finesse og blødhed. En lille kommune der har glæde af lidt mere end 4 Grand Cru-marker.
Der er 20 1'er Cru-marker, hvoraf de fleste er meget små.

Vinens karakter:

I Domaine Amiots vine finder man masser af koncentration og især masser af typicitet fra området. Denne røde Morey-Saint-Denis har en smuk, mørkerød farve, og i både duften og smagen er vinen meget intens og harmonisk med en smule chokoladekarakter og en meget spændende sprødhed.

Det er generelt en vin, som sagtens kan gemmes i nogle år - og bliver mere harmonisk af det.

Hvad er vinen velegnet til?

Vinen kan bruges til nærmest alle kødretter, vildt eller ost. Prøv den f. eks. til lam eller til efterårets vildtretter.

Sådan er vinen fremstillet:

Domaine Pierre Amiot henter druerne til denne vine på ikke mindre end 7 forskellige 'lieux-dits' vinmarker: Cheneverys, Clos Solon, Très Girard, Les Crais, Bras, Seuvres og Les Pourroux, som i alt dækker 1,85 ha. beplantet med 25-60 år gamle vinstokke.

Store forskelle i undergrunden (kalk, ler, mergel,klippe og småsten) gør, at hver parcel bringer nuancer i harmonien. F.eks. tilfører 'Clos Salon' strukturen, mens 'Les Cheneverys' bringer finessen og 'Les Crais' mere frugt og elegance.Gæringen er meget klassisk for denne vin, med en 70% afstilkning og 15 til 20 dages gæring i åbne trækar med temperaturregulering.

Efter en malolaktisk gæring får vinen en 15-18 måneders lagring på egetræsfade (ingen nye fade for denne vin).

Om producenten:

Domaine Pierre Amiot & Fils har nu været i familien Amiots hænder i 6 generationer i Morey-Saint-Denis og det er i dag brødrene Jean-Louis som laver vinen og Didier som tager sig af markerne. Ejendommen består af 9 ha. vinmarker, hvoraf de 8 ha. er ejet af familien, og de 1 ha. er i såkaldt "métayage" en gammel ordning i Bourgogne, hvor en vinbonde dyrker en mark, han ikke selv ejer, og som "leje" afleverer halvdelen af høsten.

Domaine Pierre Amiot består bl.a. i Morey-Saint-Denis af 1,2 ha. i Clos de la Roche (Grand Cru), 0,3 ha. Clos St. Denis (Grand Cru), 0,5 ha. i 1. Cru Aux Charmes, 0,5 ha. i 1. Cru Les Ruchots og 0,7 ha. i 1. Cru Les Millandes. I Gevrey-Chambertin ejer de bl.a. 0,7 ha. i 1. Cru Les Combottes og 0,2 ha. Charmes-Chambertin (Grand Cru). Det er ganske almindeligt for en typisk Bourgogne vinbonde, at man har sin ejendom splittet på mange små parceller i flere distrikter. Det gør selvfølgelig ikke livet og arbejdet nemmere og er i øvrigt forklaringen på, at der kan være så store forskelle på vine, som f. eks. kommer fra en enkelt Grand Cru.

Dyrkningen af druerne hos Domaine Amiot er baseret på såkaldt ”integreted farming” og udbyttet pr. hektar holdes nede til 25-35 hl. pr. ha. for at prioritere koncentrationen i vinene. Under vinificeringen er Jean-Louis Amiot tilhænger af, at gribe ind i processen så lidt som muligt, men den stil man prøver på at ramme på ejendommen er mere mod det delikate end mod det rustikke. Vinene er hverken klaret eller filtrerede og kan derfor være en smule ”upolerede” når de er unge, men udvikler sig mod det bløde og det komplekse med alderen.
Vis mere
Vis mindre

Morey-Saint-Denis - Pierre Amiot

399,00
   På lager
Antal
TypeRødvin
Vægt1 Kg.
Alc %13%
LandFrankrig
OmrådeBourgogne
Årgang2017
DruerPinot Noir
SmagsretningFyldig
Tør
Kompleks
Elegant
Velegnet tilSmagfulde oste
Kalv
Lam
Fuglevildt
Vildt
Flaskestørrelse75 cl.
VarenummerPM3060417