Louis Roederer Brut
Louis Roederer Brut

"Verdens bedste non-vintage champagne."


Denne fantastiske champagne fra tophuset, Louis Roederer, er en de mest anmelderroste. Den vinder konstant priser og udnævnes af sommelier'er og fagfolk som verdens bedste non-vintage champagne.

Vinens karakter:

Brut Premier har en stor, umiddelbar og frugtrig bouquet. Her finder man eksotiske karakterer af honning, vanille, mandler og ristet brød og samtidig en delikat og kompleks finish.

En meget spændende harmoni mellem kraft, fyrighed og blødhed.

Hvad er vinen velegnet til?

Vinen er perfekt som aperitif på grund af sin friskhed og finesse. Dens gode struktur og fylde gør den også velegnet til fjerkræ, fisk, skaldyr, og faktisk også til ikke for søde desserter.

Champagnen bør nydes ved cirka 9-11 grader.

Sådan er champagnen fremstillet:

Brut Premier laves på 40% Pinot Noir, 40% Chardonnay og 20% Pinot Meunier fra 40 forskellige parceller. For at sikre en god kontinuitet i stilen er Brut Premier lavet af seks forskellige årgange, hvoraf ca. 10% kommer fra Louis Roederers berømte 'Réserve'.

Vinen gæres på flaske i 3-4 år, og 'dosagen', d.v.s. den sukkerlikør, der tilsættes, når gæringen på flaske er slut, udgør ca. 10-11 g. pr. liter. Efter degorceringen er vinen yderligere gemt i 6 måneder inden afskibning.

Anmeldelser:


  • The Wine Advocate - 92 Point

  • Wine Spectator - 92 Point

  • Decanter - Bronzemedalje

  • Wine Enthusiast -  91 Point

  • Wine & Spirit - 90 Point

  • Gastro - 5 stjerner

  • BT - 5 stjerner


Om producenten:

Når man disponerer over 214 hektar af Champagne-områdets bedste vinmarker – oven i købet klassificerede som “Premier og Grand Cru” – og næsten kan være selvforsynende med druer fra år til år, er man uden tvivl i en privilegeret situation. Men privilegiet er ikke noget, man kommer let til.

I dag er det Jean-Claude Rouzaud, som selv er uddannet ønolog, der har ansvaret for og ejerskabet af Champagne Louis Roederer. Et bekendtskab med Jean-Claude Rouzaud overbeviser hurtigt en om, at de høje kvalitetsnormer, som grundlæggerne og deres efterfølgere satte for deres champagnefirma, fortsat holdes i hævd den dag i dag.

Huset Louis Roederer dækker selv 80-85% af sit behov med druer fra egne marker, der er harmonisk fordelt i de 3 bedste regioner i Champagne: Montagne de Reims, Vallée de la Marne og Côte des Blancs. 97% af Louis Roederers vinmarker er klassificerede som Grand Cru eller Premier Cru. Samme fordeling findes i de opkøbte druer fra Bouzy og Ambonnay, og begge dele giver helt klart kvalitetsmuligheder.

Vinificeringen foregår i moderne rustfrie ståltanke på 60-100 hl. Det giver den bedste hygiejne og en fuldstændig kontrol over alle processer. Et par etager under jorden findes Roederers meget kendte Vins de Réserve. Det er et lager af gamle vine, som ligger på flerårsbrugte egetræsfade á 60 hl.

Remuage – drejning af flasken – foregår stadig med hånd, og hos Louis Roederer lagres flaskerne i minimum 6 måneder efter “dégorgement” – d.v.s. påsætning af den endelige prop. En detalje som sikrer en endnu større kvalitet, fordi en champagne, som lige er “degorgeret”, skal have tid til at falde til ro.
Vis mere
Vis mindre

Louis Roederer Brut

Før 469,00
399,00
Tilbuddet gælder så længe lager haves.
   På lager
Antal
TypeChampagne
Vægt1 Kg.
Alc %12%
LandFrankrig
OmrådeChampagne
VinhusLouis Roederer
ÅrgangNV
DruerChardonnay
Pinot Noir
Pinot Meunier
SmagsretningFyldig
Tør
Frisk
Kompleks
Velegnet tilAperitif/uden mad
Skaldyr
Fisk
Sushi
Flaskestørrelse75 cl.
VarenummerPM3050100
Andre har også købt
Anniversario
Anniversario
Fra 49,00
Barbera D'Alba Superiore
Primitivo di Manduria DOC