Late Bottled Vintage med kraft og styrke.
Denne velsmagende portvin kommer i gaveæske.
Vinens karakter:
Farven er flot mørk rubinrød med en violet kant. Duften og smagen er frugtig med toner af mørke bær, peber og et let strejf af chokolade. Lang og god eftersmag med en masse frugtsødme.
Hvad er vinen velegnet til?
Passer godt til en peberbøf, oste, desserter med chokolade, frisk frugt og frugttærter.
Late Bottled Vintage:
Late Bottled Vintage / LBV er portvin fra én årgang, som har dennes- og producentens karakteristika. I modsætning til Vintage Port ligger vinen på fad i 4-4½ år før tapning (= late bottled).
Det er stadig en meget mørk, intens frugtig vin, men med den længere tid på fad er en større del af det massive garvesyreindhold i den unge vin udfældet i fadet inden tapningen.
Vinen er i princippet drikkeklar, når den kommer på flaske, og der er ikke nær så meget bundfald, men næsten alle LBV'er vil vinde yderligere ved fortsat lagring. Den tåler at være åben noget bedre end Vintage Port, men toppen af kvaliteterne mistes hurtigere end i en Colheita Port.
Om producenten:
Med sine over 255 år med uafbrudt aktivitet, har Real Companhia Velha udviklet et verdensomspændende ry for sine fornemme vine og portvine. De betragtes i dag som en af de førende Douro-producenter og virksomheden ejer nogle af de fineste Quintas (ejendomme) i dalen, der repræsenterer over 750 hektar vinmarker.