Perfekt modnet Riesling fra Grand Cru-marken, Kessler.
Nord for Guebwiller, i en højde fra 300 til 390 meter, ligger vinmarkerne på den østlige side af bakken af Unterlinger, på en relativt stejl og jævn hældning. Som navnet antyder, i hjertet af Kessler, er der en lille syd-østvendt dal, som er beskyttet imod de nordlige vinde og strømmen af kold luft, der kommer fra Guebwiller-dalen. Jordens natur er ideel til dyrkning af Riesling, der her udvikler sig utrolig flot i tørhedsgrad og mineralitet. Dette er Alsace-vin i særklasse!
Vinens karakter:
Vinen har en strålende gyldengul farve. I den meget mineralske duft opdages især petroleum - et unikt kendetegn, som nærmest er synonym med Alsace. Smagen er tør og livlig, og byder på en smagfulde aromaer, der minder om harpiks, flint og citron. Afslutningen er frisk og let ristet. Eftersmagen er lang og virkelig imponerende.
Hvad er vinen velegnet til?
Vinen er bedst egnet til kraftige fiskeretter og oste fondue.
Serveringstemperatur cirka 13 grader.
Drikkevindue ifølge Château d'Orschwihr:
Minimum: 5-8 år fra høståret
Optimalt: 8-14 år fra høståret
Maksimalt: 20 år fra høståret
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er lavet på Riesling-druer fra vinmarken, Kessler. Hos Château d’Orschwihr har man valgt ikke at chaptalisere vinene. Det vil sige at man ikke tilsætter sukker i vinene – hvilket ellers er det mest normale at gøre i Alsace. Disse ”tricks” undgår man, for at få den helt rigtige og autentiske smag frem i alle deres vine. Denne vin indeholder 3,2 gram restsukker pr. liter, så vinen er altså knastør og med masser af petroleum i duften.
Om producenten:
Første gang vinene fra Château d’Orschwihr bliver nævnt i historiebøgerne er helt tilbage i 1600-tallet, men faktisk hævdes det at der allerede under romertiden blev produceret vin her – myten bliver nok aldrig bevist men faktum er, at der i dag fremstilles hvidvine i absolut topkvalitet på dette slot.
Vi har gennem snart 30 år forhandlet vinene fra Château d’Orschwihr, først med den daværende ejer, Hubert Hartmann, og nu med hans søn, Gautier. Det helt unikke – og der hvor Château d’Orschwihr skiller sig ud fra mængden – er deres tilgang og filosofi bag vinfremstillingen: Der lægges stor vægt på bæredygtighed og respekt for miljøet. Det betyder i praksis at sådan noget som kunstgødning og ukrudtsbekæmpelse bliver begrænset til et minimalt niveau. Man har også klare regler for at der ikke må bruges giftige pesticider – både for de ansattes og for den omkringliggende faunas skyld.
Meget usædvanligt er det også, at man på Château d’Orschwihr har valgt ikke at chaptalisere vinene. Det vil sige at man ikke tilsætter sukker i vinene – hvilket ellers er det mest normale at gøre i Alsace. Disse ”tricks” undgår man, for at få den helt rigtige og autentiske smag frem i alle deres vine.
Høstudbyttet er også meget begrænset. Eksempelvis dikterer reglerne i Alsace at en producent må have et maksimalt høstudbytte på 61 hektoliter pr. hektar, til en Alsace Grand Cru vin – hos Château d’Orschwihr har man valgt at reducere det til 45 hektoliter pr. hektar! Igen for at opnå den fuldstændige og uforfalskede karakter i druen og i sidste ende vinen.
Hvis du kunne tænke dig nogle, i særklasse, store oplevelser fra Alsace, så anbefaler vi dig at stifte bekendtskab med vinene fra Château d’Orschwihr.