Joel Gott Oregon Pinot Noir
Joel Gott Oregon Pinot Noir

Guddommelige dråber fra Oregon.


Denne forrygende rødvin har alt, hvad du kan forvente af en luksus-Pinot Noir fra Oregon: Indbydende duft af modne kirsebær, blommer og hindbær med et strejf af tobak og vanilje. Smagen byder på en lækker frugtsmag, der fører til en lang, elegant afslutning. Super smagsoplevelse.

Vinens karakter:

Vinens aroma afslører sort hindbær, sødt egetræ og vanilje. En smag af modne jordbær, og diskrete noter af viol, afsluttes med eftersmagen af saftige sorte frugter og anis. I denne elegante og velstrukturerede vin smelter de fløjlsbløde tanniner sammen med en frisk frugtet karakter.

Hvad er vinen velegnet til?

Prøv den gerne til ovnbagt laks, hvidløgs- og urtemarineret svinekød, stegt and eller modne oste – du vil ikke blive skuffet.

Vi anbefaler at du hælder vinen på karaffel en time inden servering, og at du nyder den af de store rødvinsglas.

Sådan er vinen fremstillet:

Til denne vin er druerne nøje udvalgt og håndsorteret. Efter gæring har den lagret 12 måneder på egetræsfade fra Bourgogne.

Anmeldelser:

6 stjerner på flaskehalsen.nu, februar 2020:
"Der er noget romantisk over tanken om vinbonden, der går og holder øje med sine vinstokke og som kender dem alle ud og ind. Den moderne vinverden er dog ofte ganske anderledes, og mange veluddannede og ambitiøse producenter er i langt højere grad vinmagere, end de er vinbønder. Sådan er det også for Joel Gott, der skaber vin i flere forskellige dele af USA. Både i det nordøstlige USA, i Californien og i Oregon. På den måde får han fuldt udbytte af sin viden og sine ambitioner, fordi han kan få afløb for sine idéer i vidt forskellige terroirer.

Hvis du vil dyrke forskellighederne i amerikansk vin, er Joel Gott derfor en fremragende mulighed – smag eksempelvis forskellen på Pinot Noir fra Californien og fra Oregon – det er samme drue, samme land og samme vinmager – men alligevel med himmelvid forskel. For det varme klima i Californien giver en mere sødmefuld og fed Pinot Noir, mens det kølige klima i Oregon minder mere om det, man finder i det nordlige Frankrig, og det giver en anderledes elegant og finessefuld vin.

I min smag er Joel Gotts Pinot Noir-vine fra Oregon i særklasse og retfærdiggør i højeste grad denne måde at tænke vin, for det er en fremragende oplevelse. Her er forførende frugter i massevis, men samtidig har vinen en ren og klar syre og noter af lyse frugter, der blander sig smukt med de mere modne træk og den lette lakridsagtige afrunding. Det er så elegant og karakterfuldt – og alligevel imødekommende og fyldigt – at det er sjældent at opleve en så komplet Pinot Noir til denne pris.

Der er ikke meget andet at sige end ‘Oh my Gott!’."


Om producenten:

Joel Gott Wines er beliggende i Saint Helena, Californien. Vingården blev etableret i 1996.

Da Joel Gott i begyndelsen af 1990’erne var manager for Palisades Market, bemærkede han at der var en stigende efterspørgsel på kvalitetsvine. Efter at have arbejdet på Kenwood Winery, i Sonoma County, og med en familiehistorie indenfor vinbranchen, følte Joel sig sikker på, at han kunne efterkomme dette behov.

I 1996 købte Joel nogle få tons Zinfandel druer, af hans gode ven og vinavler, Tom Dillian. Med hans kone, Sarah, der er ønolog, fremstillede Joel sin første vin: Dillian Ranch Amador County Zinfandel.

Vinen modtog stor ros fra blandt andre Robert Parker og Wine Spectator, hvilket var al den opmuntring, Joel behøvede for at fortsætte sit vineventyr.
Vis mere
Vis mindre

Joel Gott Oregon Pinot Noir

   På lager
Antal
Alc %13%
LandUSA
OmrådeOregon
VinhusJoel Gott
Årgang2017
DruerPinot Noir
SmagsretningFyldig
Kompleks
Elegant
Velegnet tilFisk
Smagfulde oste
Kalv
And
Steg af gris
Flaskestørrelse75 cl.
TypeRødvin
flaskehalsen.nu
VarenummerP16110617
Andre har også købt
Sessant' anni Anniversario 60
Barbaresco Terre Sabaude
Evel Duero Tinto
Evel Duero Tinto
Fra 65,00