Vindistriktet Jumilla, der ligger på Spaniens sydøst kyst, er en af de områder der buldrer fremad lige for tiden. Aldrig har kvaliteterne været bedre og heldigvis er det ikke alle der har opdaget det endnu. Det tillader os nemlig at sælge helt fantastiske vine derfra til nogle utroligt flotte priser. Vi kan varmt anbefale dig at prøve vinene fra vores leverandør, Egobodegas.
Goru Golds karakter:
Vinen har en intens kirsebærrød farve med violette nuancer. I duften opdages der en delikat frugt aroma med ristede og røgfyldte træk. I smagen er den struktureret, sofistikeret, moden og appetitvækkende. Eftersmagen præges af sødmefulde og afrundede tanniner.
Hvad er vinen velegnet til?
Vinen smager forrygende godt i selskab med eksempelvis røde bøffer med svampe, lammekølle og krydrede gryderetter.
Serveringstemperatur: Cirka 12-15 grader.
Sådan er Goru Gold fremstillet:
Denne vin er resultatet af en streng udvælgelsesproces, idet man kun vælger de bedste druer fra sorten Monastrell, Cabernet Sauvignon og Syrah. Druerne blev høstet i den tredje uge af oktober ved deres optimale modenhed. De udvalgte druer blev valgt af de samme kloge hænder, som gjorde det det foregående år. En tredjedel af hver druesort bliver nænsomt presset og får lov at gære i 20-30 dage ved en kontrolleret temperatur på 28 grader. Herefter er vinen lagret 12 måneder i nye franske og amerikanske egetræsfade.
Om vindistriktet:
Jumilla ligger i det sydøstlige Spanien, i smørhullet mellem Middelhavet og Spaniens centrale højslette. Området har flere århundreders historie indenfor vinproduktion. Allerede under den romerske erobring af Spanien lavede man vin her.
Under vinpesten, phylloxera i midten af 1800-tallet, blev især Frankrig hårdt ramt. Det blev startskuddet til Jumillas opblomstring, da vinsalget til netop Frankrig steg enormt. Klimaet her er meget varmt og nedbør er der ikke meget af. En fordel man dog har i Jumilla er at jordbunden er meget kalkstensholdig og det er med til at holde på fugten.
Producenten – Ego Bodegas, er en topmoderne vingård, hvad faciliteter angår. Deres ambition er klart defineret: Kontinuerlig høj kvalitet og respekt for traditionerne i forhold til vinfremstillingen.